Østerbrogade i Løgstør var proppet med motorcykler og mange beundrere. Foto: Heine Pedersen
Aldrig tidligere har der deltaget så mange motorcykler og veteranbiler til Pinseparaden
For første gang i de 22 år, Pinseparaden i Løgstør har været holdt, spillede regnen et puds. Løgstør bymidte var sort af mennesker, 400 motorcykler af alverdens fabrikater og omkring 300 veteranbiler var samlet.
Overalt i bymidten var der snak om de mange køretøjer, der var samlet og som blev beundret.
Det lige indtil regnvejret brød løs. Det fik nemlig mange til at ændre planer fra at se starten på den parade, såvel veteranbiler som motorcykler lavede. I stedet for at se de mange køretøjer starte en rundtur til Løgstørs oplandsbyer, valgte mange at tage turen hjem.
Det var dog ikke tilfældet hos motorcyklisterne og ejerne af veteranbilerne. De kørte den planlagte rute rundt om Løgstør. Motorcyklisterne holdt en pause ved Brugsen i Overlade, hvor de fik en flaske vand. Veteranbilernes pause var ved Fiskehuset i Rønbjerg, hvor der ligeledes var uddeling af drikkevarer.
Afslutningsvis samledes man på havnen i Løgstør, hvor der var grillpølser og vand til alle.
– Det blev en succes med små skønhedspletter, siger idemand og leder Holger Pedersen, MC Midtfjord, der i samarbejde med Overlade Motorklub og MC Limfjorden stod for afviklingen.
Han tilføjer, at Pinseparaden i år var den største af alle. Opbakningen har været stor fra klubber og lokale. Det glæder os, siger Holger Pedersen og glæder sig over de 400 fremmødte motorcykler og 300 veteranbiler. Ligeledes var han glad for at se de mange gæster, som besøgte arrangementet. Han konstaterede, at der aldrig har været så mange til Pinseparade som i år.
Der var guld at finde både inden- som udenfor guldsmedens butiksruder. Foto: Heine PedersenTinget havde stort besøg og det såvel inden- som udendørs. Foto: Heine PedersenDer var fuld gang i salget af grill pølser hos Mesterslagteren. Foto: Heine PedersenDer var mange herlige veteranbiler af forskellige mærker. Foto: Heine PedersenSkoleengen var plastret til med veteranbiler. Foto: Heine PedersenRegnen satte sit skår i glæden hos mange, men ikke hos disse to damer, der havde forberedt sig med paraply. Foto: Heine PedersenFordelen ved at have en bil med sig var, at her kunne man sætte sig ind og undgå at blive våd. Foto: Heine PedersenDer var også mødt mange op med veteranknallerter. Foto: Heine PedersenMange fik glæde af byens markiser, da regnen pludseligt væltede ned. Foto: Heine PedersenMange søgte ly, da der pludseligt blev et strålende vejr. Foto: Heine PedersenDenne gamle model vakte stor opsigt i paraden. Foto: Heine PedersenDer var nogle store ”slæder” med i paraden. Foto: Heine PedersenDenne sportsvogn fangede manges øjne. Foto: Heine PedersenKnallerter at mange fabrikater og aldre deltog også i paraden. Foto: Heine PedersenArrangør Holger Pedersen viste stolt sin motorcykel, som han har fået malet med Eye Tiger. Foto: Heine PedersenKort efter at regnen stod ned, var der fyldt op i Bager Groes Cafe & Bageri. Foto: Heine PedersenRønbjerg Havn var i kort tid forvandlet til en udstilling af veteranbiler. Foto: Heine PedersenFiskemanden Kent Larsen var den glade sponsor af drikkevarer til kørerne. Foto: Heine PedersenMie Gundersen er her på vegne af Overlade Brugs den glade giver af drikkevarer til motorcyklisterne og deres passagerer. Foto: Heine PedersenGader og pladser ved Overlade Brugs var fyldt med motorcykler, da man her holdt pause. Foto: Heine Pedersen Der blev tid til en kollegial snak mellem de forskellige indslag i Pinseparaden. Foto: Heine Pedersen