ForsideVesthimmerlandRanum er klar til at feste, men der er mange udfordringer at...

Ranum er klar til at feste, men der er mange udfordringer at tage fat på

Ranum er klar til at feste, men der er mange udfordringer at tage fat på

Ranum Borgerforenings formand Steen Junge Mortensen ser meget fortrøstningsfuld frem til afvikling af Ranum Byfest. Alt er under kontrol. Vi er et stærkt team bag byfestens tilrettelæggelse og afvikling. Der er lagt mange kræfter i, så vi når det maksimale. Nu er det kun vejret der kan drille, siger han.

-Det glæder mig, at opbakningen er så massiv fra lokalbefolkningen og oplandet. Alle forstår den situation vi har stået i siden overtagelsen af foreningen. Vi ser frem til at kunne ramme et godt overskud ved afvikling af byfesten, fortæller Steen Junge Mortensen.

-Den nye bestyrelse har gerne villet mange ting. Men uden en krone på kistebunden er det ikke muligt at gøre mere end at tænke tanker. Det har vi også gjort og har mange spændende ting at arbejde videre på at få realiseret. Vi har tænkt stort, men gør ikke mere end ”selerne kan holde”. Vi vil nemlig gerne kunne se alle i øjnene, når vi mødes til generalforsamlingen i det nye år, siger han.

-Vi er meget glade for den opbakning, vi oplever fra Vesthimmerlands Kommune. De vil gerne bidrage til udvikling i Ranum og opland. De vil gerne være med til at fremme et samarbejde mellem Ranum, Vilsted og Overlade. Det er min oplevelse efter et velgennemført fællesar-rangement omkring Vilsted Søs 20-års fødselsdag, at grundlaget er der, siger en overbevist Steen Junge Mortensen, Ranum Borgerforening.

-Det vil være oplagt, at vi arbejder sammen om nogle arrangementer. Mangler de hænder til at løse opgaver, så er jeg sikker på, at vi vil kunne bidrage. Kommer der større arrangementer, som vil være oplagt at lave i et samarbejde, så er det min overbevisning, at vi er klar til at løfte i fællesskabets ånd, tilføjer Steen Junge Mortensen. Han bakkes op af bestyrelsesmedlemmer i de øvrige borgerforeninger.

Steen Junge Mortensen slår fast, at der er opgaver i Ranum, som kræver kræfter. Vi har en ungdomsklub der står til at blive ”hjemløs”. Vi mangler et medborgerhus, hvor vi kan samles til fælles aktiviteter. Vi har lægemangel i Ranum og opland, som ikke er løst, men som vi vil gøre hvad vi kan til, at den bliver det. Hertil kommer en del andre opgaver, som vi arbejder med, siger Steen Junge Mortensen, der erkender ”At man ikke kan blæse og have mel i munden”,

Han opfordrer folk til at komme til kaffe og rundstykker lørdag morgen. Lave en god handel på loppemarkedet. Se optoget, deltag i bankospillet og se, hvordan kørerne udfordrer hinanden ved bilboksningen. Hertil kommer, at man er MEGET VELKOMMEN til at deltage i spisning af grillstegt pattegris fredag aften i byfestteltet opstillet ved Multikulturhallen. Lørdag aften er der fællesspisning og dans i selve hallen, og så er festen slut for denne gang.

Firmafodbold forventes at trække et stort publikum på stadion. Foto: Heine Pedersen
Der et tilmeldt mange hold til gade-og firmafodbold turneringen. Foto: Heine Pedersen
Der bliver ført nøje kontrol med kampenes vindere. Det sørger Per Fragtrup for. Foto: Heine Pedersen
Der bliver snakket fodbold, mens de kolde øl løber ned. Foto: Heine Pedersen
Fredag aften bliver der mulighed for at spise grillstegt pattegris med tilbehør i teltet på fodboldbanen. Foto: Heine Pedersen
Har I brug for et fuglehus, så finder i det måske på loppemarkedet. Foto: Heine Pedersen
Der bliver mulighed for at lave mange gode handler på Loppemarkedet. Foto: Heine Pedersen
Der vil være mange boder i Vestergade. Foto: Heine Pedersen
Meget af det, der er til salg i boderne, er noget man ikke kan undvære. Foto: Heine Pedersen
10 biler bliver totalsmadret til bilboksningskonkurrencen. Foto: Heine Pedersen
Der bliver ”sparket” til bilerne, for det gælder om at smadre konkurrenten. Foto: Heine Pedersen
Der plejer at være et stort publikum vil bilboksningen. Foto: Heine Pedersen
Der deltager måske flere Miss’er i optoget igen i år. Foto: Heine Pedersen
Det er mange flotte indslag i optoget. Foto: Heine Pedersen
Indianerne hygger sig her ved deres tipi. Foto: Heine Pedersen
Der er fest og stemning i byen, når optoget ruller gennem gaderne. Foto: Heine Pedersen
Ved dette byfestoptog ser det ikke ud til, at de tørster. Foto: Heine Pedersen
Alle kan være med til bilboksning. Det ses tydeligt her, hvor de holder sig i sikkerhed. Foto: Heine Pedersen
Der er mange fartglade unge og voksne, der elsker at følge bilboksningen. Foto: Heine Pedersen
Der bliver forhåbentlig fuldt hus i teltet fredag aften og i hallen lørdag aften. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler