Per Bach Laursen er officielt genvalgt som borgmester i Vesthimmerlands Kommune
Ved det konstituerende byrådsmøde i Vesthimmerlands Kommune er Per Bach Laursen genvalgt som borgmester med støtte fra Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne.
Når den kommende byrådsperiode i Vesthimmerlands Kommune indledes fra årsskiftet, bliver det fortsat med siddende borgmester, Per Bach Laursen (V), i spidsen. Det er officielt efter torsdagens konstituerende byrådsmøde på rådhuset i Aars.
Ved mødet fik Per Bach Laursen overrakt borgmesterkæden og står dermed over for sin tredje periode i spidsen for byrådet. Bag valget af borgmesteren står Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne.
Signe Nøhr (C) fortsætter som 1. viceborgmester, mens Liselotte Lynge (Æ) er ny på posten som 2. viceborgmester.
Det kommende økonomiudvalg består af Per Bach Laursen (V), Signe Nøhr (C), Annemette Bach (F), Asger Andersen (A), Jakob Dyrman (V), Jens Jørn Nielsen (V) og Jeppe Korreborg Pedersen (C). Som borgmester er Per Bach Laursen født formand for Økonomiudvalget.
Pladserne i de stående udvalg følger herunder. Udvalgene konstituerer formandskab internt på første udvalgsmøde i 2026.
Sundhedsudvalget:
• Lars Andresen (V)
• Liselotte Lynge (Æ)
• Anette Borup Fristrup (C)
• Annemette Bach (F)
• Asger Andersen (A)
• Lene Ladegaard (V)
• Morten Høgh (V)
Beskæftigelsesudvalget:
• Jimmy Støttrup (V)
• Nicklas Ådén Poulsen (C)
• Benny Hansen (V)
• Birgitte Sørensen (Æ)
• Jens Chr. Pedersen (A)
• Lesia Havryliuk (A)
• Thomas Nordahl (V)
Børne- og Familieudvalget:
• Signe Nøhr (C)
• Per Bisgaard (V)
• Christina Haaning Normand (F)
• Jens Chr. Pedersen (A)
• Jeppe Korreborg Pedersen (C)
• Lene Ladegaard (V)
• Liselotte Lynge (Æ)
Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget:
• Per Nyborg (C)
• Benny Hansen (V)
• Henrik Sloth (A)
• Jørgen Smith Nielsen (Æ)
• Kenneth Nyholm (A)
• Morten Høgh (V)
• Nicklas Ådén Poulsen (C)
Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget:
• Allan Ritter (C)
• Jørgen Smith Nielsen (Æ)
• Christina Haaning Normand (F)
• Henrik Dalgaard (C)
• Jimmy Støttrup (V)
• Kenneth Nyholm (A)
• Thomas Nordahl (V)


