ForsideVesthimmerlandPenge til børne-og ungdomsarbejde skaffes gennem genbrugsmarked

Penge til børne-og ungdomsarbejde skaffes gennem genbrugsmarked

Penge til børne-og ungdomsarbejde skaffes gennem genbrugsmarked

Hundreder af brugte, men velfungerende ting, skifter lørdag formiddag til nye ejere. Det sker på LOPPEN, Bjørnsholmsvej 199 i Overlade.  Her møder folk med ting til salg op for at aflevere deres ting. Samtidig kommer mange til for at finde noget, de kan bruge og interessen er stor. Det fortæller LOPPENS formand Bent Lassen, IK Vest.

-Herligt at så mange genbrugsting skifter hænder. I stedet for at tingene kasseres, så fortsætter de deres eksistens og brug. Vi har mange, som kommer her uge efter uge. Vi er nemlig kendt for at være loppemarkedet med det store udvalg og de små priser. Her kommer mange familier og folk, der selv driver loppemarkeder og finder ting, der er værdifulde for dem, siger Bent Lassen, LOPPEN, Overlade.

-Det hele startede for godt 25 år siden. Her blev der holdt auktion over en række ting, som IK Vest var blevet skænket. Det gav penge til klubkassen og mod til os om at arbejde videre med et loppemarked. Det blev en realitet. Først i lokaler under Brugsen i Overlade. Senere flyttede vi til det nedlagte cementstøberi. Her har vi været siden, men har udvidet rammerne for vort lager til også at omfatte en lade ved en naboejendom, tilføjer Bent Lassen.

-Det er et knokkelarbejde at få de mange møbler ud og stillet op, så kunderne kan se dem. Men det klarer vi, for mange i byen bakker op. Vi er omkring fem frivillige, som går i spidsen og en 10 – 12 borgere, der kommer til morgen og middag, når vi skal have tingene på plads igen.

Vi nyder at være her. Vi får en kollegial snak, hvor humoren har plads. Vi får byttet historier, så vi er er opdateret med, hvad der sker i Overlade og opland, fortæller en glad formand for Støtteforeningen IK Vest, Bent Lassen.

Årligt har støtteforeningen IK VEST’ et overskud på mellem 80-og 100.000 kroner. Pengene går alene til børne-og ungdomsarbejdet i IK VEST og Overlade FDF. De er medvirkende til, at mange initiativer kan føres ud i livet.

Bent Lassen tilføjer, at LOPPEN er et af de får steder, hvor man samler møbler og andre større ting sammen. Vi rydder dødsboer, henter møbler, når pladsen er blevet for lille eller hvor der er købt nyt. Han henviser til de store sommerhusområder, der er i Trend, Ertebølle. Her afhentes der mange gode ting.

Mange kommer med deres ting som gaver til LOPPEN, der omdanner dem til midler til aktiviteter for børn og unge. Foto: Heine Pedersen
Mange brugte møbler får ny ejer på Loppen. Foto: Heine Pedersen
Svenning Thomsen, Line Hald og Kaj Holmgaard er klar til at tage slæbet med at få de mange genbrugsting ud og ind på lageret. Foto: Heine Pedersen
Pludselig finder folk det, de har ledt efter i mange år. Foto: Heine Pedersen
Disse tre gutter ved, hvad det er de går efter. Er det der ikke i dag, så kommer de næste åbningsdag. Foto: Heine Pedersen
Nisser er for tiden populære varer. Foto: Heine Pedersen
Det store areal uden for lagerhallen er af stor betydning. Her udstiller de masser af varer, så det er overskueligt for køberne. Foto: Heine Pedersen
Det er brugte varer, men meget kan falde ind i mange hjem. Foto: Heine Pedersen
Det er kun blevet til stikdåsen, der ligger på bordet. Men pludselig er der noget, der kan bruges. Foto: Heine Pedersen
Det er alverdens ting, der er til salg på Loppen. Foto: Heine Pedersen
Pludselig er det man mangler der og så er det med at slå til. Foto: Heine Pedersen
Glas i hundredvis og forskellige former er en del af sortimentet sammen med lamper og lysekroner. Foto: Heine Pedersen
Mangler man glas af små eller større slags, så er de at finde på Loppen. Foto: Heine Pedersen
Alt mellem himmel og jord er til salg og skaber glæde i mange hjem. Foto: Heine Pedersen
Dyrene er mange og forskellige. Ens for alle er, at de kan købes til fornuftige penge. Foto: Heine Pedersen
Disse ting kan skabe hygge hos mange. Foto: Heine Pedersen
Alt i porcelæn findes i forskellige stel og udformninger. Foto: Heine Pedersen
Masser af bøger og film er til salg. Foto: Heine Pedersen
Hundredvis af bøger står og venter på en ny ejer. Foto: Heine Pedersen
Mange ting, som man ikke står og mangler, kan blive aktuelle, når man ser dem. Foto: Heine Pedersen
Spil til mange timers underholdning venter på en køber. Foto: Heine Pedersen
Man kan skaffe sig indbo og nødvendige ting til hus eller lejlighed til små penge. Foto: Heine Pedersen
Line Hald og Kaj Holmgaard hjælper her en kunde med at finde den ønskede vare. Foto: Heine Pedersen
Borgerne i Overlade møder op morgen og middag for at hjælpe til. Foto: Heine Pedersen
Der bliver taget fat, når de mange varer skal ud og ind af lageret. Foto: Heine Pedersen
Skulle man mangle en tøjhest, så er den til salg i LOPPEN, Overlade. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler