ForsideVesthimmerlandDonationer på 35.000 kroner vendte underskud til overskud i Overlade Borgerforening

Donationer på 35.000 kroner vendte underskud til overskud i Overlade Borgerforening

Donationer på 35.000 kroner vendte underskud til overskud i Overlade Borgerforening

Der var stort fremmøde, da Overlade Borgerforening holdt generalforsamling, ikke færre end 42 deltog. Formanden Grethe Ravnborg bød de mange deltagere velkommen og Svend Andersen blev valgt som dirigent.

I sin beretning kom Grethe Ravnborg ind på de mange aktiviteter, som borgerforeningen har deltaget i eller stået for. Det var lige fra arvede flagstænger, som var givet videre til Friskolen og Børnehuset til fastelavnsfesten, som blev holdt i samarbejde med menighedsrådet ved Overlade Kirke.

En aktivitet med affaldsindsamling i samarbejde med Overlade Friskole og Børnehus blev en så stor succes, at den gentages igen i uge 16, 2026. Det lykkedes i 2025 at samle ikke mindre end 60 kilo affald.

Overlade Borgerforening blev også beriget. Den nu nedlagte Ranum – Overlade Hesteforsikring donerede nemlig godt 15.000 kroner til foreningen. Fra landdistriktsmidlerne var der givet en donation på kr. 20.000. Beløb der medvirkede til, at årets resultat blev et overskud på 10.570,38 kroner. Penge der gjorde det muligt at anskaffe en traktor til græsslåning ved Katmosen.

I samarbejde med Overlade Motorklub forsøger man at medvirke til, at de tomme grunde ved Dagli’Brugsen i Overlade forskønnes. At der laves P-plads på arealet og at der etableres el-bil ladere på stedet. Man er ligeledes meget opmærksom på, hvad der skal ske med grundene de steder, hvor huse nedrives.

Overlade er således på vagt over for, hvad grunden Bjørnsholmvej 131, Overlade, skal bruges til. Huset er købt af Vesthimmerlands Kommune som planlægger nedrivning. Forslaget er, at den tomme grund overdrages til Overlade Friskole og Børnehus. Det vil give dem mere plads til cykelskur og nemmere adgang til bålhytten.

Årets Midsommerfællesspisning op til Sct. Hans blev et vellykket arrangement. Mange mødte op til arrangementet, der var tilsmilet af godt vejr.

En stor opbakning var ligeledes tilfældet ved årets Halloween arrangement. Det blev holdt i området omkring Katmosen og samlede ikke færre end 105 deltagere. Et arrangement der blev holdt i samarbejde med FDF, Friskolens støtteforening, Dagli’Brugsen og Overlade Borgerforening.

Regnskabet blev fremlagt af kasserer Line Hald. Foto: Heine Pedersen
Halloween arrangement ved Katmosen blev en succes med 105 deltagere. Foto: Heine Pedersen
Nytårsmarchen samlede ikke færre end 60 deltagere i Overlade. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler