ForsideMariagerfjordIndvielse af nyt outdoor-område på Bregnedalsgaard

Indvielse af nyt outdoor-område på Bregnedalsgaard

Indvielse af nyt outdoor-område på Bregnedalsgaard

Søndag den 3. maj kl. 15 inviterer Bregnedalsgaard til indvielse af et nyt outdoor-område, hvor både lokale og besøgende får mulighed for at opleve gårdens nye faciliteter og nyde en hyggelig eftermiddag i landlige omgivelser.

Det nye område rummer to sheltere samt en mindre “kaffehytte”, som fremover vil kunne benyttes af gårdens sommergæster – særligt på kølige dage. Indvielsen markeres med en uformel sammenkomst, hvor der bydes på bobler og småkager.

Senere på dagen tændes grillen, hvor der vil være mulighed for at købe grillpølser med brød samt drikkevarer. Der etableres også bål, hvor både børn og voksne kan bage pandekager. I tilfælde af regnvejr flyttes arrangementet indendørs i laden.

Der vil desuden være kaffe i kaffestuen, og gæsterne får mulighed for en køretur i vogn efter den lille røde traktor. Gården vil være åben, så besøgende kan gå på opdagelse, hilse på dyrene og få et indblik i livet på en bondegård samt en forsmag på en bondegårdsferie.

Som en særlig oplevelse kan gæsterne møde årets seks nyfødte lam i stalden. Lammerne har endnu ikke fået navne, og besøgende opfordres til at komme med forslag.

Af hensyn til planlægningen opfordres interesserede til at tilmelde sig via sms på 20 62 22 32.

Alle er velkomne til en hyggelig dag på gården. Praktisk og varmt tøj anbefales.

Kaffehytten giver læ og varme på kølige dage for gårdens gæster. Foto: Privat
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler