Nytårskoncerten i Løgstør Kirke blev aflyst grundet sygdom
Nytårskoncerten med Ensemblet Saltarello, der skulle havde været afviklet i Løgstør Kirke søndag, den 11. januar 2026 blev på grund af sygdom. aflyst. Men der bliver mulighed for at opleve ensemblet søndag den 22. marts 2026 kl. 15.00.
Ensemblet består af fire dygtige musikere fra Aarhus, nemlig sopranen Katrine Broch Møller, blokfløjtenisten Jytte Kusk, cellisten Benedikte Borum Engell og guitaristen Morten Skott. Han spiller både på den lidt specielle og sprøde barokguitar og den mere moderne klassiske af slagsen.
”Saltarello” er en gammel og meget livfuld, italiensk springdans. Dette dækker fint ensemblets engagerede spillestil. De formår at levendegøre den gamle musik på en medrivende måde. Nytårskoncerten bliver således af en art, man ikke bør snyde sig selv for.





