ForsideVesthimmerlandMange tiltag i Aggersund og på Aggersborg giver stor travlhed og mange...

Mange tiltag i Aggersund og på Aggersborg giver stor travlhed og mange udfordringer

Mange tiltag i Aggersund og på Aggersborg giver stor travlhed og mange udfordringer

Det bliver et travlt efterår og vinter i Aggersund. ”Mange skibe er i fjorden” og skal sejles i havn. Havnen på nordsiden af Limfjorden skal renoveres, så den igen bliver sikker at færdes på. Det bliver dog kun en del af den nuværende havn, som fortsat bliver en havn, hvor lystbåde kan lægge til.

Der skal nemlig laves en gang fra den ene side af broen og til den anden, så man som gående  kan gå under broen uden at skulle passere Aggersundvej.

Hvornår mange af de tanker der er omkring renovering af Aggersund kan udføres, vides ikke. Det forventes dog ikke at det sker inden sommeren 2027.

Der skal opstilles byskilte ved Aggersunds indfaldsveje. Ligeledes skal der på Ullerupvej opstilles markeringspæle som viser, at man er på rette vej til Aggersborg.

Adgangsveje til Aggersborg skal opgraderes for cyklister og gående. Det således at Aggersborgvej bliver lavet med stier i begge sider af vejen til såvel gående som cyklende kaldet 2 minus 1 vej.

Der skal opstilles borde på Aggersborg med kopi af ringborgene, så besøgende let kan orientere sig om området og dets historie. Der skal laves en udstilling af figurer, som illustrerer datidens beboere på Aggersborg og oversigt over, hvor de øvrige ridderborge ligger placeret.

Der skal laves forbedringer, så handicappede får bedre mulighed for at færdes på området ved Aggersborg. Tiltag der som udfordring har, at området er fredet og derfor minimerer mulighederne for at lave tiltag. Tiltag som man forventer løst, så det bliver optimalt for handicappede og hjælpere.

Der skal laves en runddel omkring et stort træ ved besøgscentret. Her påtænkes placeret siddepladser, så det kan være sted for skoleklasser, udflugter m.v.

Der skal opstilles kikkerter, så besøgende visuelt kan orientere sig om området.

Der skal ske en opgradering af appen om Aggersborg, så der kommer nye fortællinger om området.

Ovennævnte tiltag påbegyndes udført her til efteråret og forventes færdiggjort i foråret 2027.

Arbejdsgruppen bag Aggersborg har en række andre forslag til tilpasninger og nyheder.  Tiltag der arbejdes på at få tilladelser og dispensationer samt økonomi til at få realiseret.

Informationspæle som denne skal opstilles langs Over Aggersund som en markering af, at man er på rette vej til Aggersborg. Foto: Heine Pedersen
Havnen i Aggersund skal renoveres. Foto: Heine Pedersen
Der skal ske tiltag ved disse trapper, så handicappede let kan benytte disse. Foto: Heine Pedersen
Der skal opstilles byskilte som det på billedet ved hver af Aggersunds fire indfaldsveje. Foto: Heine Pedersen
Der skal udarbejdes opslag der orienterer de besøgende om hvor ringborgene ligger placeret. Foto: Heine Pedersen
Kun en del af havnen skal laves så man kan fiske herfra. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler