Nye pakkeforløb skal sikre bedre behandling for kronisk syge – uanset hvor i landet de bor
Mennesker med kronisk sygdom kan se frem til mere sammenhængende og overskuelige behandlingsforløb. Sundhedsstyrelsen har netop præsenteret et nyt fælles koncept, der skal danne grundlaget for fremtidens pakkeforløb for kroniske patienter. De første konkrete pakkeforløb forventes at blive indført fra 2027.
Formålet med de nye pakkeforløb er at sikre, at patienter med kronisk sygdom får en mere koordineret indsats – uanset hvor i landet de bor. Mange kronisk syge oplever i dag, at deres behandling er opdelt mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet uden et klart overblik. Det nye koncept skal ændre dette.
Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Jonas Egebart, er der nu lagt et solidt fundament for det videre arbejde.
– “Vi er nu færdige med det første vigtige arbejde, hvor vi har lagt fundamentet for, hvordan vi skal arbejde med de kommende pakkeforløb. Det er sket i tæt samarbejde med fagfolk og repræsentanter fra både almen praksis, regioner, kommuner og patientforeninger,” siger han.
Almen praksis som tovholder
Et centralt element i de nye pakkeforløb er, at de forankres i almen praksis. Det betyder, at egen læge får rollen som tovholder og ansvarlig for at koordinere og følge op på patientens samlede behandlingsforløb.
Når en patient starter i et pakkeforløb, foretages der en systematisk vurdering af patientens situation. På den baggrund udarbejdes en personlig behandlingsplan, som tager højde for både sygdom, funktionsevne, livssituation og motivation. Patientinddragelse er et bærende princip, og planen skal løbende kunne justeres.
Et fælles digitalt overblik over behandlingsplanen skal samtidig gøre det lettere for både sundhedsprofessionelle og patienter at følge med i forløbet.
Fokus på dem med størst behov
De nye pakkeforløb har også et klart mål om at mindske social ulighed i sundhed. Sårbare patienter skal have ekstra støtte, og indsatsen skal tilpasses den enkeltes behov.
– “Når vi systematisk vurderer behovene, kan vi give mere støtte til dem, der har det sværest – og dermed være med til at reducere den sociale ulighed i sundhed,” siger Jonas Egebart.
Der lægges samtidig vægt på en tidlig indsats efter diagnosen, hvor mange har brug for ekstra støtte og tryghed. Da kronisk sygdom ofte er livslang, er pakkeforløbene tænkt som varige forløb med løbende opfølgning.
Gradvis indførelse frem mod 2031
De nye pakkeforløb bliver indført gradvist med KOL og kroniske lænderygsmerter som de første.
-KOL fra 2027
-Kroniske lænderygsmerter fra 2027
-Type 2-diabetes fra 2028
-Hjertesygdom fra 2029
-Kompleks multisygdom fra 2031
Pakkeforløbene er en del af sundhedsreformen fra november 2024, som skal styrke sundhedsvæsenet tættere på borgerne i en tid med flere ældre og flere kronisk syge.
