Sparekassen Kronjylland styrker sit hold i Himmerland med tre nye ansættelser
Sparekassen Kronjylland har netop åbnet en ny afdeling i Himmerland og er klar til at betjene områdets privat- og erhvervskunder med et nyt, lokalt forankret team.
Som privatkundechef er Peter Grønning Jensen tiltrådt med ansvar for privatafdelingerne i Aars og Løgstør. Peter er født og opvokset i Himmerland og begyndte sin finansielle karriere som elev i Sparekassen Farsø. Han har efterfølgende opbygget mange års erfaring fra den finansielle sektor – senest i Viborgområdet, hvor han blandt andet har arbejdet med kulturdannelse og forandringsledelse. Nu vender han hjem til Himmerland og ser frem til igen at arbejde tæt på sit lokalområde.
På erhvervssiden er Lasse Kristoffersen ansat som senior erhvervsrådgiver. Lasse er født, opvokset og bosat i Aars og kender en lang række af områdets erhvervskunder fra sit hidtidige virke. Han lægger vægt på at lære sine kunder grundigt at kende og sætte sig ind i den enkelte virksomheds muligheder og udfordringer.
Teamet suppleres af Christine Nørgaard Worsøe, der er ansat som assisterende kunderådgiver. Christine bringer finansiel erfaring med sig og vil stå for en hjælpsom og personlig betjening af kunderne i hverdagen.
Sparekassen Kronjylland ser frem til at være en aktiv del af lokalsamfundet i Himmerland og byder kunder, gamle som nye, velkommen i afdelingerne i Aars og Løgstør.
Lasse Kristoffersen er tiltrådt som senior erhvervsrådgiver i Sparekassen Kronjylland Himmerland, som dækker afdelingerne i Aars og Løgstør. Lasse er på hjemmebane både personligt og fagligt: Han er født, opvokset og bosat i Aars, og han kender en lang række af områdets erhvervskunder gennem sit hidtidige virke som erhvervsrådgiver. Lasse gør en dyd ud af at lære sine kunder godt at kende og sætte sig grundigt ind i virksomhedernes muligheder og eventuelle udfordringer. Med et godt indblik i kundernes virksomhed er det hans mål som rådgiver at give både med- og modspil.
Lasse bor som nævnt i Aars med sin hustru Christine og deres to piger. En del af fritiden bliver brugt i Aars HK, hvor han har været træner for U4-U5-hold og selv spiller med på klubbens 2. divisionshold.
Christine Worsøe er ansat som assisterende kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland i Aars. Christine Worsøe har erfaring med sig fra en lignende rolle, og kunderne kan se frem til at møde en hjælpsom og imødekommende medarbejder, der giver en god og personlig betjening i hverdagen.
Privat bor Christine i Aars med sin mand Martin og deres to børn. Hun hjælper ofte til i Aars IK, hvor sønnen spiller fodbold og hendes mand er træner, og hun bruger meget tid med venner og familie.
Peter Grønning Jensen er tiltrådt som privatkundechef i Sparekassen Kronjylland Himmerland med ansvar for privatafdelingerne i Aars og Løgstør. Peter kommer med mange års erfaring fra den finansielle sektor og har særligt fokus på at skabe stærke kunderelationer, udvikle medarbejdere og sikre høj kvalitet i rådgivningen.
Peter er født og opvokset i Himmerland og begyndte sin finansielle karriere som elev i Sparekassen Farsø. De seneste 17 år har han arbejdet i og omkring Viborg, hvor han har været igennem flere fusioner og opbygget stor erfaring inden for kulturdannelse og forandringsledelse. Nu glæder han sig til at vende retur til Himmerland og igen arbejde tæt på sit lokalområde og de mennesker, relationer og fællesskaber, der betyder meget for ham.
Privat bor Peter i Aars sammen med sin hustru Anne og parrets to døtre. Familien holder meget af at rejse og bruge tid sammen med familie og venner, og interessen for biler og teknik fylder også en del i fritiden.





