ForsideHimmerlandNu er der 200.000 elbiler i Danmark

Nu er der 200.000 elbiler i Danmark

Nu er der 200.000 elbiler i Danmark

En ny rekord har på årets sidste dag ramt den danske bilbestand, da der nu er indregistreret 200.000 elbiler. Det er en milepæl i den grønne omstilling af bilparken i Danmark og et vigtigt skridt på rejsen mod CO2-fri transport.

Danmark kunne skrive historie d. 12. oktober 2022, da elbilbestanden nåede 100.000. Det tog over 100 år at nå de første 100.000 elbiler i Danmark, men de næste 100.000 er kommet på lidt over ét år. I dag har den danske elbilbestand nået en ny milepæl på 200.000. Det betyder, at mere end 7 procent af den danske bilbestand nu udgøres af elektriske biler.

Der er kommet kraftig acceleration på elbilsalget, særligt i løbet af det sidste år, hvilket har resulteret i, at der nu er 200.000 elbiler på de danske veje. Det er gode nyheder for den grønne omstilling, hvor elbilerne spiller en nøglerolle,” siger Mads Rørvig, adm. Direktør for De Danske Bilimportører.

Også hos FDM mærker man tydeligt, at interessen for elbiler stiger:

“Bilsalget har i 2023 været helt elektrisk. På bare lidt over et år har vi fordoblet antallet af elbiler på vejene til nu 200.000. At danskerne i den grad har fået appetit på at køre elbil, mærker vi tydeligt i FDMs købsrådgivning, hvor syv ud af 10 henvendelser i dag handler om enten valg af elbil eller opladning. Den positive udvikling i bilpriserne har også givet medvind til salget, og samtidig går det godt med udrulning af ladeinfrastruktur. Men skal vi holde kadencen i det nye år, og have endnu flere til at vælge elbil, er der brug for helt billige elbiler til dem, som har et mindre bilbudget, og at politikerne gør det nemmere, at for eksempel boligforeninger får bedre og nemmere mulighed for at etablere den nødvendig ladeinfrastruktur,” siger adm. direktør i FDM, Stina Glavind.

Afgiftsstigninger kan bremse udviklingen

Der er flere grunde til, at der er kommet fart på elbilbestanden de seneste år, der spænder bredt fra nye teknologiske funktioner ved elbilerne som længere rækkevidde og kortere ladetid, til markant kortere afstand mellem ladestanderne i Danmark. Elbilerne har haft glæde af afgiftsfritagelser i en årrække, og derudover er udbuddet af elbilmodeller blevet større, så flere danskere kan finde en model, der passer til deres behov.

Forude venter dog en risiko for en opbremsning i salget, da afgiftslettelserne står til at blive udfaset fra 2026. De prisstigninger, der følger med, vil betyde, at salget vil stagnere, da de mindre og billigere elbilmodeller endnu ikke er på markedet:

De kommende afgiftsstigninger kan sætte en kæp i hjulet på elbilsalget, hvis de bliver indfaset for tidligt. Hvis flere danskere skal med på elbilvognen, er det vigtigt, at de billigere elbilmodeller får fodfæste på markedet, inden registreringsafgiften hæver priserne,” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Top 20 over elbilmodeller i den danske bilbestand for personbiler

Nr.MærkeModelAntal
1TeslaModel 327.152
2TeslaModel Y26.596
3VolkswagenID.410.256
4SkodaEnyaq iV9.694
5VolkswagenID.37.117
6AudiQ4 e-tron6.521
7HyundaiKona5.535
8TeslaModel S4.912
9Polestar24.891
10RenaultZoe4.581
11FordMustang Mach-E4.348
12KiaNiro4.257
13VolvoXC404.203
14Mercedes-BenzEQA3.848
15VolkswagenGolf3.826
16BMWiX33.770
17VolkswagenID.53.402
18Audie-tron3.076
19CupraBorn3.075
20NissanLeaf3.055
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler