ForsideMariagerfjordNisserne afholder Olympiske Lege på Arden Bibliotek

Nisserne afholder Olympiske Lege på Arden Bibliotek

Nisserne afholder Olympiske Lege på Arden Bibliotek

Første søndag i advent byder i år på masser af julestemning og sjove udfordringer, når Nissernes Olympiske Lege løber af stablen på Arden Bibliotek Søndag den 30. november 2025, kl. 13-16.

Ligesom mennesker afholder Olympiske Lege, gør nisserne det også – og de har gjort sig umage for at skabe en række små, hyggelige og finurlige discipliner, som børn og voksne kan kaste sig ud i. Rundt omkring på biblioteket vil der være forskellige lege og aktiviteter, som man frit kan afprøve.

En af dagens store udfordringer bliver at være med til at skabe Ardens længste papirguirlande. Guirlanden laves af kasserede bøger, og når dagen er slut, bliver den målt – hvor mange meter kan vi mon nå i fællesskab?

Deltagerne kan løbende notere deres præstationer på en svarslip og samtidig være med i konkurrencen om at vinde en julefamiliepakke. Præmierne uddeles, så længe lager haves.

Arrangementet lover masser af jul, leg og fællesskab – lige i nissens ånd. Kom og vær med, når adventstiden begynder på hyggeligste vis på Arden Bibliotek.

Arden Bibliotek Foto: Himmerlandsposten.dk

LÆS OGSÅ: Første søndag i advent i Arden med masser af aktiviteter og julehygge

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler