Øjnene lyser op, læberne bevæger sig og fødderne holder takten, det er livskvalitet
Gruppen på otte personer er samlet i Røde Kors Hjemmets spisestue i Løgstør. Kørestole og rollatorer er parkerede. Stokke et sat tæt på stolen og forventningerne er at læse i de fremmødte beboeres øjne.
På bordet står kande med saftevand og glas, klar til at gøre halsen klar til sang. Musikterapeut Mette Wiemann Gregersen, Husby, Fjerritslev, stemmer sin guitar og gør klar til den indledende velkomst og sang.
Der bliver budt velkommen og de første akkorder slået an. Allerede her begynder de fremmødtes mimik at ændre karakter. Mettes sang åbner op for noget, der gemmer sig bag de fremmødtes ansigter, nemlig glæden ved musik og lysten til at synge med.
Kendte sange og melodier bliver sunget og spillet. Jo flere, jo mere medlevende bliver de fremmødte. Ingen tvivl. Musik og sang gør noget ved os alle.
De ældre beboere med et flertal af damer markerer, det er melodier og sange de kender. Jo længere henne i forløbet, jo flere tegn er der på, at de er med i sangfællesskabet. Minderne fra deres livsforløb pibler frem og spreder glæde og deltagelse.
Nogle trommer med fingrene, vipper med tæerne, bevæger læberne og justerer på smilet. Glæden ved at være med til fællessang er stor. Den har givet åbninger. Modet til at synge med er kommet frem.
Sangstyrken er forskellig. Det er smilet også, men det bliver større og større. Musikterapeut Mette Wiemann Gregersen har med omhu valgt sangene. ”Jeg ved en lærkerede», «Se den lille kattekilling», «Ole sad på en knold og sang” var sange, som alle kendte og på forskellig vis deltog i med et smil og gode minder.
”Hoved, skulder, knæ og tå” hvor der skal røres ved de kropsdele, der bliver sunget om, er med til at fremme bevidstheden om kroppen. Sange der opfordrer til at man rører ved hinanden er med til at give sammenhold og følelsen af, at man er sammen.
Pludseligt var de samlede beboere i snak med hinanden. Det gav lyspunkter mellem sangene og åbnede for en snak. Øjnene blev levende, læberne skabte sang, fødderne viste takten og det var lige som mennesket vågnede op.
Det beskrevne er fra musikterapi for beboerne på Røde Kors Hjemmet i Løgstør. Et projekt der er kørt gennem vinter og forår med tilskud på kr. 80.000 fra TrygFonden og som nu er ved at rinde ud. Et forløb der fortæller, hvor mange minder der ligger på kistebunden og hvordan det giver livskvalitet at gøre brug af dem.
Et forløb der er kommet op at stå ved, at Frivillige hænder – et korps af frivillige der yder en fantastisk indsats på Røde Kors Hjemmet – har ansøgt og fået bevilliget midler til aktiviteten.
Når man har haft lejlighed til at medvirke i et sådant forløb og ser, hvor meget det betyder, så undrer det, at det ikke er et tiltag der er hverdag på plejehjem. Et tiltag der er med til at gøre en kæmpe forskel.
