Erindringer og fællesskab styrker livskvaliteten i Terndrup
Hvordan kan vi skabe meningsfulde fællesskaber for ældre borgere – med plads til både minder, nærvær og nye relationer?
Et godt eksempel kommer fra Terndrup Ældrecenter, som netop har været på besøg på den den gamle skole i Lille Brøndum. Ideen til turen opstod spontant og på kommunens frisatte plejecentre er der ikke langt fra tanke til handling.
Ture som den sætter gang i minderne og er en nøgle til fællesskab, trivsel og samtale.
Her mødes mennesker om det, de har levet og oplevet – og gennem fælles aktiviteter som sang, fortællinger og genkendelige rammer opstår der både nærvær og nye relationer.
I den gamle skolestue blev der sunget morgensang, delt historier fra skoletiden og bladret i gamle skolebøger. Små detaljer vækkede store minder – og gav både smil og gode grin rundt om bordet.
Netop denne type aktiviteter kan være med til at:
• styrke sociale fællesskaber
• skabe tryghed og genkendelighed
• understøtte trivsel – også for borgere med hukommelsesudfordringer
Erindringsbaserede aktiviteter er derfor et vigtigt supplement til hverdagen i ældreplejen – og et godt eksempel på, hvordan lokale initiativer kan gøre en forskel.





