ForsideVesthimmerlandBadebro, skaterbane og tårn: Landdistriktsrådet udmønter 1,25 mio. kr. til lokale projekter...

Badebro, skaterbane og tårn: Landdistriktsrådet udmønter 1,25 mio. kr. til lokale projekter i Vesthimmerland

Badebro, skaterbane og tårn: Landdistriktsrådet udmønter 1,25 mio. kr. til lokale projekter i Vesthimmerland

Udmøntning af landsbypuljemidler til områdefornyelsesprojekter i landdistrikterne er på dagsordenen når Økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune holder møde den 11. februar 2026.

Det fremgår af Byrådets budgetaftale for 2026 at det forsøges at søge yderligere områdefornyelsesmidler.

På den baggrund har administrationen anskaffet i alt 12.179.375 kr. brutto fra landsbypuljemidler.

Jævnfør Lov om byfornyelse og udvikling af byer, kapitel 2 fremgår, at Kommunalbestyrelsen kan, med henblik på at sikre attraktive bosætningsvilkår træffe beslutning
om områdefornyelse for nedslidte byområder med væsentligt behov for bymæssig udvikling og med en flerhed af væsentlige problemer. Samtidig fremgår at beslutningen skal gå ud på at iværksætte og koordinere foranstaltninger, der fremmer udviklingen i området.

Områdefornyelsesmidler er statslige midler, som kommuner kan søge til at udvikle og forbedre byer og lokalsamfund. Midlerne bruges typisk til at styrke fysiske rammer, fællesskaber og lokale kvaliteter – for eksempel gennem forskønnelse af byrum, renovering af fællesarealer, nye mødesteder eller initiativer, der øger bosætning, trivsel og lokal sammenhængskraft.

Denne sagsfremstilling omhandler udelukkende midler tildelt landdistriktsområdet, jævnfør Økonomiudvalgets møde den 21. januar 2026 pkt. 12.

Landdistriktsrådet fremsender forslag til fordeling af de tildelte midler på 1.250.000 kr.

Baggrund
Økonomiudvalget godkendte på mødet den 21. januar 2026 sagen vedrørende anlægsbevilling om udmøntning af yderligere landsbypuljemidler. Af beslutningen fremgår, at der tilføres 1.250.000 kr. til tillæg til områdefornyelsesprogram i Landdistrikter og udmøntes via Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget.

Af sagsfremstillingen fremgår følgende bemærkning:

Administrationen foreslår, at der afsættes en pulje på 1.250.000 kr. til udvidelse af eksisterende områdefornyelsesprogrammer i Landdistrikterne. Udvidelserne er grundet opkvalificering og løft af projekterne med bedre løsninger og grundet uforudsete udgifter på enkelte projekter. 

Forinden udmøntning vil Landdistriktsrådet via Sundheds- og Kulturforvaltningen blive forelagt udmøntning af puljen. Udmøntningen vil resultere i tillæg til de eksisterende områdefornyelsesprogrammer, der vil blive forelagt Byrådet til godkendelse via Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget inden udgangen af februar 2026.

Landdistriktsrådet er i perioden fra 2023-2025 tilført i alt 22.309.000 kr. til områdefornyelse i landdistrikterne. Der er udarbejdet lokaleudviklingsplaner for de otte distrikter og ud fra disse er udvalgte projekter prioriteret til at indgå i programmerne for områdefornyelse i landdistrikterne. I perioden er der udarbejdet tre områdefornyelsesprogrammer. Programmerne er vedlagt som bilag.

Forventet konsekvens
Landdistriktsrådet behandlede sagen vedrørende yderligere midler fra landsbypuljen på deres møde den 19. januar 2026, under forudsætning af, at Økonomiudvalget på mødet den 21. januar 2026 godkendte udvidelse af eksisterende områdefornyelsesprogrammer i Landdistrikterne for 1.250.000 kr.

Midlerne skal anvendes til opkvalificering og løft af projekter med bedre løsninger og til dækning af uforudsete udgifter på enkelte projekter.

Landdistriktsrådet har gennemgået alle igangværende projekter og anbefaler, at nedenstående projekter prioriteres:

Projekt Baggrund for yderligere finansieringØkonomi
Badebro i Louns Kvalitetsløft – anvendes til etablering af muldtoilet i forbindelse med badebro150.000 kr.
Skaterbane i Haubro Distrikt 6 er bevilget 1,5 mio. kr. til skaterbane i Haubro og cykelbane i Østrup.Cykelbanen i Østrup er færdig og er blevet dyrere end først antaget, med 135.000 kr. Skaterbanen i Haubro er dyrere end først antaget og da der også “mangler” økonomi i Østrup er der brug for en yderligere bevilling for at kunne færdiggøre projektet i Haubro. 500.000 kr.
Hornum Stationsbygning Restfinansiering af projektet, der dækker fondsmoms, malerarbejde samt en reduktion i tilskuddet fra LAG. 420.000 kr.
Vandtårnet i RavnstrupMurværket er i dårligere stand, end først antaget, under den øverste metalkappe, hvilket skal udbedres. 100.000 kr.
Til yderligere prioritering i LanddistriktsrådetMulighed for, at Landdistriktsrådet fordeler restmidlerne på projekter de vurderer mangler finansiering.80.000 kr.
I alt 1.250.000 kr.

Organisering og kommunikation

Landdistriktsrådet behandlede sagen på deres møde den 19. januar 2026 pkt. 6 og besluttede, at anbefale forvaltningens forslag til fordeling af midler godkendt, dog under forudsætning af Økonomiudvalgets godkendelse af fordeling den 21. januar 2026.

Lovgrundlag: Budget og Regnskabssystem for kommuner, regulativ for økonomistyring og byfornyelsesloven.

Økonomi: Fremgår ovenfor.

Procesplan: Ingen bemærkninger.

Sagen afgøres i
Byrådet via Økonomiudvalget, Kultur- og Fritids-, og Landdistriktsudvalget og Landdistriktsrådet. 

Indstilling

  • at Landdistriktsrådets indstilling om fordeling af de afsætte midler på 1.250.000 kr. til tillæg til områdefornyelsesprogram i Landdistrikter, udmøntes som anført nedenfor
    –    150.000 kr. til badebro i Louns
    –    500.000 kr. til skaterbane i Haubro
    –    420.000 kr. til Hornum Stationsbygning
    –    100.000 kr. til Vandtårnet i Ravnstrup
    –      80.000 kr. til prioritering i Landdistriktsrådet

Beslutning fra Kultur-, Fritid- og Landdistriktsudvalget, den 2. februar 2026, punkt 21:
Fraværende: Morten Høeg

Indstillingen anbefales godkendt med bemærkning om at 80.000 kr. til prioritering i Landdistriktsrådet tilføres Vandtårnet i Ravnstrup.

Bilag
Områdefornyelse – udvikling i landdistrikterne 1.0
Områdefornyelse – udvikling i landdistrrikterne 2.0 (Programtillæg)
Områdefornyelse – udvikling i landdistrikterne 3.0

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler