Mastrup Ådalskvarteret: Første kvartersplan for Støvring Højdal klar til godkendelse
Beslutningssag: Godkendelse af kvartersplan for Mastrup Ådalskvarteret er på dagsordenen nåpr Teknik og Miljøudvalget i Rebild Kommune holder møde den 4. november 2025.
Kvartersplanen for Mastrup Ådalskvarteret er udarbejdet som den første plan for et nyt bykvarter i Støvring Højdal. Kvartersplanen fremlægges med henblik på godkendelse. Med afsæt i strukturplanen for Støvring Højdal konkretiserer kvartersplanen principper for, hvordan området skal udvikles som et kvarter, der samler en del af Støvrings fremtidige hverdags- og fritidsliv, og hvor fællesskaber kan få lov at udvikle sig i og omkring GRO, naturen og forskellige typer af boligklynger.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og byrådet anbefaler, at kvartersplanen for Mastrup Ådalskvarteret godkendes.
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte den 27. marts 2025 under punkt 45 strukturplanen for Støvring Højdal. Strukturplanen fastlægger, at der skal udarbejdes en kvartersplan for hver af strukturplanens kvarterer. Kvartersplanerne skal fungere som et styringsværktøj i udviklingen af det enkelte kvarter, og de vil tage udgangspunkt i det enkelte kvarters stedsspecifikke kendetegn, landskab, natur, omgivelser og placering i Støvring Højdal. Kvartersplanerne vil blive udarbejdet over en længere årrække, så de følger udviklingen af Støvring Højdal, og således vil kvartersplanernes form og indhold imødekomme de behov og krav til byudvikling, som gør sig gældende så tæt på realiseringstidspunktet som muligt. Kvartersplanen for Mastrup Ådalskvarteret (bilag 1) er udarbejdet som den første.
Parallelt med kvartersplanen for Mastrup Ådalskvarteret er der for hele Støvring Højdal udarbejdet en vanddisponeringsplan (bilag 2) og en natur- og landskabsstrategi (bilag 3). Planerne udmønter strukturplanens vision og bærende udviklingsprincipper, og de har til formål er at sikre sammenhæng og kontinuitet i arbejdet med regnvand, natur og landskab på tværs af kvartererne i Støvring Højdal. Vandisponeringsplanen fastlægger en overordnet disponering og principper for regnvandshåndtering, mens natur- og landskabsstrategien har grundlæggende fokus på at understøtte og styrke områdets eksisterende naturgivne kvaliteter, landskabelige træk og kulturhistoriske elementer. Vanddisponeringsplanen, natur-og landskabsstrategien og kvartersplaner vil blive yderligere konkretiseret i fremtidige udviklingsprojekter og lokalplaner samt indarbejdet i kommuneplanrammer og -retningslinjer.
Mastrup Ådalskvarteret er formet med afsæt i natur-, terræn og vandforhold. Dernæst er vej- og stistrukturen indpasset i de landskabelige strukturer og udformet med prioritering af tryghed og fremkommelighed for bløde trafikanter og smidig trafikafvikling for alle typer af trafikanter. Inden for disse rammer ligger byggefelterne, der kan disponeres til boliger, offentlige funktioner og andre formål. Udformningen af det enkelte byggefelt kan tilpasses det konkrete projekt, men princippet om, at bebyggelsen i området skal tilpasse sig de overordnede strukturer, ligger fast. Det gør blandt andet, at alle beboere i området får Mastrup Ådalskvarterets rekreative værdier helt tæt på.
Kvartersplanen foreslår, hvordan byggefelterne skal disponeres til forskellige funktioner. Den foreslåede disponering rummer en række byggeklodser – GRO, daginstitution, lokalcenter, sportsområde, ekstra hal/svømmehal og boliger. Situationsplanen skal ikke læses som en færdig plan, da der foreløbigt kun er truffet beslutningen om at etablere GRO – Støvrings kommende livs- og læringsmiljø, der samler byens tredje skole med en række fritidsfaciliteter – i den nordlige ende af kvarteret.
Som udgangspunkt er der reserveret tilstrækkeligt plads til offentlige formål. Det gør det blandt andet muligt at flytte al fodboldaktivitet i Støvring til Mastrup Ådalskvarteret og med mulighed for mere boldbaneareal, end der er i midtbyen i dag. Der kan skabes plads til en ny svømmefacilitet eller anden idrætshal i tilknytning til GRO foruden de idrætsfaciliteter, der allerede arbejdes på i forbindelse med GRO. På byrådsmødet den 30. april 2025 under punkt 61 besluttede byrådet, at der i kvartersplanen for Mastrup Ådalskvarteret skal reserveres plads til en dagligvarebutik. Dette er i kvartersplanen benævnt som lokalcenter. Hvis der ikke skal være en dagligvareforretning, kan der etableres andet erhverv, som kan bidrage til hverdagslivet og aktiviteter i kvarteret. Det er vigtigt at bemærke, at byggeklodserne kan vise sig at blive nogle andre i fremtiden. Derfor rummer kvartersplanen en række alternative situationsplaner for at vise, hvordan eksempelvis et mindre behov for fritidsarealer kan give plads til flere boliger.
I foråret 2026 udbydes GRO i arkitektkonkurrence. Som en del af opgaven skal de bydende hold lave en mere detaljeret disponering af den nordlige ende af Mastrup Ådalskvarteret, så GRO designes med særligt fokus på de mulige synergier, der kan opstå i kvarteret i takt med, at der bliver truffet beslutning om forskellige projekter i området. Samtidig konkretiseres vej- og parkeringsforhold omkring GRO.
Kvartersplanen præsenterer bud på, hvordan Mastrup Ådalskvarteret trafikalt skal kobles på Nibevej og Højdalspassagen. Når Højdalspassagen tages i brug, ændrer Nibevej status til lokal fordelingsvej jf. byrådets beslutning den 27. juni 2024 under punkt 81. Nibevej vil få samme funktion i forhold til byens trafikafvikling som blandt andet Over Bækken, og trafikmængden vil være sammenlignelig.
Ved fuld udbygning af Mastrup Ådalskvarteret forventes området at generere omkring 3.350 bilture i døgnet. Trafikken fra kvarteret vurderes at kunne afvikles via et vigepligtsreguleret T-kryds på Nibevej uden en sekundær adgangsvej fra Højdalspassagen. Dette vurderes også at være tilfældet i perioden, indtil Højdalspassagen kan ibrugtages, da kvartersplanen inden da ikke forventes realiseret fuldt ud. Der kan være flere argumenter for, at en ekstra adgangsvej til kvarteret bliver at foretrække på sigt. I kvartersplanen er der reserveret plads til denne adgang i den sydvestlige del af kvarteret. I kvartersplanen er den benævnt som en bussluse, ligesom den også er i strukturplanen. Hvis denne ind- og udkørsel etableres som en adgang for al kørende trafik i området, vil det kunne reducere trafikmængden forbi blandt andet GRO og daginstitution, hvilket kan bidrage til øget trafiksikkerhed. Forvaltningen anbefaler, at der i forbindelse med realisering af Højdalspassagen træffes beslutning om, hvorvidt en sydlig adgangsvej til Mastrup Ådalskvarteret skal indarbejdes. I givet fald bør denne tage højde for den planlagte adgang til kvarteret ”Pedersminde” syd for vejen, som fremgår af strukturplanen.
Forbindelsen for bløde trafikanter på tværs af Nibevej er central for skolevejstrafikken, men også for borgeres mere generelle oplevelse af, at den nye bydel hænger sammen med den eksisterende del af Støvring. Mastrup Ådalskvarteret grænser mod øst op til den rekreative zone og naturzonen omkring Mastrup Bæk, som er beskrevet i strukturplanen for Støvring Højdal. Kvarterets hovedsti løber parallelt hermed og kan mod nord koble sig til Hulvejen og stiforbindelsen til Mastrup Søerne. Mod syd kan stien på sigt forbindes med den sydlige del af Støvring Højdal, over Mastrup Bæk og ud mod Rold Skov. Mastrup Ådalskvarteret kan blive en let adgang til rekreative oplevelser i naturen for mange borgere. I forbindelse med lokalplanlægning for GRO skal afviklingen af skolevejstrafikken afklares. Det skal blandt andet besluttes, om cyklende og gående trafik på tværs af Nibevej skal ske i niveau (eventuelt i et signalanlæg) eller via en stitunnel mellem Hulvejen og Mastrup Ådalskvarteret.
Kendetegnende for Mastrup Ådalskvarteret er, at hverdagsfunktioner, boligformer og fælles rum understøtter samspil mellem mennesker og mellem mennesker og natur. Boligområdet i kvarteret har en tæthed, der kan sammenlignes med et klassisk parcelhuskvarter, men strukturen er anderledes. Boligerne skal etableres i klynger, hvor hver klynge får sin egen karakter og eget fælles omdrejningspunkt. Hver enkelt bolig her sit eget private uderum, men er forbundet til fællesarealer. Boligklynge-princippet er skalerbart og fleksibelt. Det giver mulighed for forskellige boligtyper – fra enfamilieshuse til alternative boformer – og en variation i beboersammensætninger.
Økonomi
Realisering af Mastrup Ådalskvarteret indebærer investeringer til anlæg og drift af infrastruktur, støjdæmpende landskab mod Højdalspassagen, natur og offentlige funktioner. Takt og prioriteringer af disse vil blive fremlagt særskilt til politisk behandling forud realiseringen.
Bilag
Bilag 1 – Kvartersplan for Mastrup Ådalskvarteret
Bilag 2 – Vanddisponeringsplan for Støvring Højdal
Bilag 3 – Natur- og landskabsstrategi for Støvring Højdal
