ForsideMariagerfjordMariagerfjord Kommune søger: Pædagogisk leder til Wiegaardens Natur- og Sangbørnehave, Område Midt

Mariagerfjord Kommune søger: Pædagogisk leder til Wiegaardens Natur- og Sangbørnehave, Område Midt

Mariagerfjord Kommune søger: Pædagogisk leder til Wiegaardens Natur- og Sangbørnehave, Område Midt

JOBANNONCE: Vores dygtige leder stopper efter 25 år i Wiegaardens Natur- og Sangbørnehave, og vi søger derfor en ny leder til vores børnehave til den 1. maj 2024.

Så brænder du for børn og deres trivsel, læring og udvikling? Kan du gå forrest med faglig sparring og udvikling i en fagprofessionel kultur? Og er du optaget af, i samarbejde med medarbejderne, at levere en praksis af høj kvalitet for børnene? Så læs med her, for måske er det netop dig, vi leder efter!

Wiegaardens Natur og Sangbørnehave
Vi er en børnehave med børn i alderen 3 år til 6 år, fordelt på to stuer. Børnehaven er normeret til 45 børn. Vi tæller lige nu syv medarbejdere samt vores pædagogiske leder. Vores pædagogiske praksis bygger på relationer, venskaber, fælleskaber, sprog, læring, udvikling, dannelse og kommunikation. Derudover vægter vil sang og udeliv.

I Wiegaarden er det at bruge den nærliggende natur en central og væsentlig profil for det pædagogiske arbejde. Wiegaarden har Det Grønne Spire Flag, som er en synlig anerkendelse for at børn og voksne er lidt tættere på naturen. Herudover blev Wiegaarden i 2019 certiciceret som sangbørnehave, hvor sang og bevægelse vægtes højt i hverdage. Vi har også fokus på etablering af gode og udviklende læringsmiljøer, hvor vi mestrer hverdagens rutiner og hvor der er plads til alle. Vi sætter en ære i at gøre plads til det enkelte barns behov og skabe udvikling igennem leg og kreativitet på tværs af alder og udviklingsniveauer.

Vi er en arbejdsplads, der har fokus på at skabe en fagprofessionel kultur præget af faglig sparring og hvor alle brikker i puslespillet er vigtige. Sammen opnår vi mere. Vi arbejder ud fra systemteorien, den anerkendende tilgang, ICDP og KVALid. Derudover arbejder vi udfra en neuropsykologisk tilgang. Vi ser alle børn som unikke. Desuden er vi optaget af at levere en praksis af høj kvalitet for børnene, hvor vi sammen med forældrene skaber livsduelige og robuste børn.

Dagtilbud Område Midt
Vi er et mangfoldigt dagtilbud, vi består af seks børnehuse – udover Wiegarden, et i Valsgård, fire i Hobro by og et i Onsild. Vi har desuden en naturgård, som vi er fælles om.

Du bliver en del af et lederteam på seks pædagogiske ledere og en områdeleder, hvem du refererer til. Vi har fokus på at skabe et godt samarbejde med en teamånd, der er præget af tillid, faglighed, engagement, loyalitet og nytænkning. Vi vil gerne se muligheder og ikke begrænsninger. Vi dyrker en god og konstruktiv kommunikation, hvor vi tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Vi er optaget af at have en professionel kultur, hvor det skal skinne igennem, at vi vil skabe udvikling, trivsel, læring og dannelse for alle børn.

Vores nye leder

Du skal være rundet af det pædagogiske område, og det vil være godt, at du også har ledelsesmæssig erfaring derfra. Det er vigtigt, at du vægter diversitet og mangfoldighed højt, at du brænder for alle børn, og at du har lyst til at stå i spidsen for at lede den pædagogiske udvikling i Wiegaardens natur- og sangbørnehave. Samtidig skal du være en holdspiller, som ser en stor værdi i, at vi spiller sammen.

Derudover ønsker vi en leder, der:

  • Arbejder udfra det pædagogiske fundament i Mariagerfjord kommune.
  • Kan gå forrest og sætte retningen mod en høj kvalitet.
  • Skaber trygge og udviklende rammer for børn, forældre og medarbejdere.
  • Kommer med pædagogisk sparring tæt på praksis.
  • Inddrager både børne- og forældreperspektivet.
  • Ser forældrene som medspillere og en stærk ressource.
  • Evner at have et tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Er anerkendende og tager udgangspunkt i, at alle børn er unikke og gør det bedste, de kan.
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag og have mange bolde i luften samtidigt.
  • Har gode kommunikative evner – både i skrift og tale.
  • Ser på egen praksis og sparer med andre.
  • Er modig og som udviser tillid og respekt.

Og så synes vi det er vigtigt, at der er plads til et godt grin, så det må du også gerne kunne.

Mere læsestof:
Du kan læse mere om dagtilbudsområdet her. Børne- og ungepolitikken finder du her.

Yderligere information:
Stillingen er på 37 timer og dækker både den daglige pædagogiske ledelse og børnetid.

Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst og efter bestemmelserne for Ny Løn. Der indhentes børne- og straffeattest på den kandidat, vi vælger at ansætte.

Vi holder 1. samtale den 5. marts, og 2. samtale den 15. marts. Hvis du går videre til anden samtale runde, vil der være både case og personlighedstest. Testtilbagemeldingen foregår den 13. marts om formiddagen.

Vi håber, du er blevet nysgerrig på at høre mere, og vi opfordrer alle interesserede til at kontakte Områdeleder Elsebeth Kaasing på tlf. 20323168. Send gerne en SMS og Elsebeth vil kontakte dig.

Ansøgningsfrist den 28. februar 2024.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Himmerlandsposten.dk

Ansøg jobbet på dette link

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler