ForsideRebildKunstig Intelligens og uddeling af Erhvervspris Rebild 2024

Kunstig Intelligens og uddeling af Erhvervspris Rebild 2024

Kunstig Intelligens og uddeling af Erhvervspris Rebild 2024

Rebild Erhvervsudviklingsråd, Business Rebild og RebildPorten skabte en platform for innovation og netværk ved Rebild Erhvervsudviklingsråds Årsmøde 2024. Arrangement fandt sted i Støvring hos virksomheden Actulux, der udvikler og producerer elektriske åbningssystemer.

Fremtiden er lys i Rebild
Michael Lynderup Kjeldsen – formand for Rebild Erhvervsudviklingsråd siger med et smil.
– Vi glæder os altid meget til at afholde Årsmøde. Ikke nok med at det er en dag, hvor vi kan få lov til at fortælle om, hvordan året er gået for erhverv og turismen i Rebild, så er det også en dag, som giver os mulighed for at mødes med erhvervslivet og netværke på tværs af brancher. Jeg er en stolt og glad formand for Rebild Erhvervsudviklingsråd, der kan se tilbage på et helt fantastisk 2023, og med den målsætning og fokusområder der er i år for turisme- og erhvervsområdet, så er jeg sikker på, at 2024 bliver endnu mere fantastisk.

Et nyt konkurrenceparameter for erhvervslivet
Årsmødet virkede som katalysator for nytænkning og innovation inden for erhvervslivet i Rebild. Deltagerne fik en unik mulighed for at dykke ned i AI’s univers og opdage, hvordan denne teknologi kan være med til ændre spillets regler i erhvervslivet.

Nikolaj Sonne, journalist og kendt fra Tv-programmet So Ein Ding, gav sit perspektiv på kunstig intelligens’ indvirkning i erhvervslivet. Hans præsentation var en øjenåbner for mange og skabte grundlag for spændende diskussioner blandt deltagerne.

Hæder til Den Bette Tømrer og anerkendelse af et stærkt felt af nominerede
I hård konkurrence blev Erhvervspris Rebild 2024 tildelt Den Bette Tømrer, en virksomhed anerkendt for sit ekstraordinære håndværk og engagement i lokalsamfundet. Denne pris anerkender deres dedikation til kvalitet og innovation inden for tømrerfaget. Morten Møller Hansen, der er indehaver af Den Bette Tømrer, modtog den flotte pris lavet af kunstneren Michael Sasserson, og kvitterede med ordene:
– Jeg startede firmaet som en enkeltmandsvirksomhed, men vores fokus på ordentlighed og socialt ansvar har været medvirkende til, at virksomheden nu er, hvor den er i dag. Derfor er jeg også ekstra stolt over denne anerkendelse.

Samtidig ønsker vi at anerkende de øvrige nominerede, som bidrager væsentligt til erhvervslivet i Rebild: DVI Energi, X-Automation, Guldbæk Vingaard, Michael Wulff, Turnpikes, Bisgaard Vinhandel og Norlund.

Disse virksomheder udgør tilsammen en del af kernen i Rebilds dynamiske og voksende erhvervsmiljø.

En stemme for fremtiden
En anden vigtig begivenhed, der fandt sted ved festlighederne, var valg til Rebild Erhvervsudviklingsråd. Dette valg gav erhvervsdrivende i Rebild muligheden for at tage en aktiv rolle i at vejlede og sparre med kommunens erhverv. Kandidaterne fik mulighed for at sætte ord på egne kompetencer og muligt bidrag til Erhvervsudviklingsrådet. Der blev valgt 5 medlemmer og 2 suppleanter til Årsmødet. Derudover vil Byrådet efterfølgende udvælge 5 medlemmer, samt skal der sidde 2 repræsentanter med fra Byrådet. Stemmeafgivelsen afspejlede et stærkt engagement i kommunens fremtid.

Med dette årsmøde bekræfter Rebild sin position som en visionær og innovativ kommune, klar til at omfavne fremtidens udfordringer.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet