ForsideMariagerfjordMariagerfjord Kommune søger: Pædagog eller pædagogisk assistent søges til Skovbørnehave Skelhus i...

Mariagerfjord Kommune søger: Pædagog eller pædagogisk assistent søges til Skovbørnehave Skelhus i Arden

Mariagerfjord Kommune søger: Pædagog eller pædagogisk assistent søges til Skovbørnehave Skelhus i Arden

JOBANNONCE: Da en af vores pædagoger flytter til et andet børnehus i Dagtilbud Område Nord, fordi det er tættere på hendes hjem – har vi brug for en ny kollega pr. 1/3 2024 – eller hurtigst muligt. Stillingen er på 32 t. om ugen.

Om dig:

  • Du kan lide udeliv i alt slags vejr og kan inddrage børn i dagligdagens rutiner og hverdag.
  • Du har en høj faglighed og en god energi – samt et fokus på kerneopgaven.
  • Du er nærværende i samarbejdet med børn og deres forældre, og har blik for den voksnes rolle i relationsarbejdet.
  • Du har lyst til at indgå i et teambaseret samarbejde.
  • Du skal indgå i husets hverdag og se vigtigheden af at være fleksibel for at få dagene til at hænge sammen. Vores åbningstider er fra kl. 6.30 til 17 (fredag kl 15.45)
  • Du tager initiativ til pædagogiske aktiviteter og tænker kreativt.

Om os:
Vi er en skovbørnehave, der er en del af Dagtilbudsområde Nord. Vi holder til i en gammel skovridderbolig i udkanten af skoven – lige midt imellem Rold og Arden, så der nem adgang fra E45. Vi er normeret til 45 børnehavebørn i alderen 3-6 år.

  • Vi tror på at trivsel og læring går hånd og hånd.
  • Vi er gode til at prioritere det direkte nærværende arbejde omkring vores børn og familier.
  • Vi er nysgerrige på vores børn og på hinanden. Denne nysgerrighed bruger vi til at udvikle læringsmiljøerne.
  • Vi har fokus på natur, udeliv og daglige rutiner. Vi har de mest fantastiske udendørs rammer, hvor vi befinder os mest, men vi kan også gå indendørs i vores skovridderbolig.

Har du spørgsmål eller lyst til at kigge forbi, er du velkommen – aftal da et besøg med pædagogisk leder Line D. Jensen på tlf 23710151 eller send en e-mail til lidje@mariagerfjord.dk

Ansøgninger modtages kun elektronisk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 29. januar 2024.


Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Himmerlandsposten.dk

Ansøg jobbet på dette link

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet