Lokal borger blev kontaktet af falsk politimand
I weekenden oplevede en lokal borger at blive udsat for et forsøg på telefonsvindel. Personen blev ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra Rigspolitiet. Den falske myndighedsperson påstod, at der var sket en uberettiget kontooverførsel, og forsøgte dermed at lokke følsomme oplysninger ud af borgeren.
Heldigvis var anmelderen vaks og afsluttede opkaldet kort efter, da noget virkede mistænkeligt. Episoden er endnu et eksempel på, hvordan svindlere udnytter både teknologi og tillid til myndighederne for at snyde borgere.
Sådan undgår du digital og telefonisk svindel
Det Kriminalpræventive Råd anbefaler følgende forholdsregler for at beskytte sig mod svindel:
- Stop op og tag dig god tid. Lyt til din mavefornemmelse, før du klikker, betaler eller deler oplysninger.
- Vær opmærksom på faresignaler. Hvis kommunikationen pludselig ændrer karakter, eller du føler dig presset til at handle hurtigt, bør alarmklokkerne ringe.
- Bekræft altid afsenderens identitet. Brug de officielle kontaktoplysninger til myndigheder eller virksomheder – aldrig dem, der gives i en mistænkelig henvendelse.
- Del aldrig personlige oplysninger. Oplys aldrig MitID, adgangskoder, kontonumre eller andre følsomme data via telefon eller digitale beskeder.
For yderligere vejledning om, hvordan du kan sikre dig mod svindel, kan du læse mere på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside






