ForsideVesthimmerlandLøgstør Open Air havde stor success med musik for alle aldersklasser

Løgstør Open Air havde stor success med musik for alle aldersklasser

Løgstør Open Air havde stor success med musik for alle aldersklasser

Alt lykkedes for Løgstør Open Air. Et arrangement der var tilsmilet af højt solskin hele dagen igennem, nogle vindpust indimellem, som gjorde det tåleligt at være på festivalpladsen, nogle fantastiske kunstnere og orkestre. Salg af drikkevarer slog rekord. Det eneste der svigtede lidt var antallet af publikum.

Godt 2.100 gæstede Løgstør Open Air arrangementet, men der kunne godt have været plads til endnu et par hundrede gæster.

Der var en fantastisk stemning på festpladsen. Martin Kanstrup fra Thy var med til at sætte gang i smilebåndene. Masser af historier og kommentarer samt et festfyrværkeri af sange og velspillet musik var hvad han præsenterede. Et repertoire der trak et blandet publikum, hvortil mange af de voksne var mødt op.

Publikum foran den store scene var som med et trylleslag skiftet ud, da Benny Jamz gik på scenen sammen med sit band. Han serverede musik og sang, som bragte de unge i kog og der blev danset og sunget med under hans optræden.

Første indslag på årets nyhed – Spar Nord scenen – var Johnny The Blues. Et band som gjorde det rigtig godt og som tiltrak så mange tilhørere, at pladsen ved den lille scene var ved at være for trang. 

Hjalmar indtog den store scene og fangede i stor stil alles interesse. Pladsen foran scenen var fyldt med masser af personer i alle aldersgrupper. Hjalmar ydede, hvad der var forventet til stor glæde for publikum.

Han blev afløst af duoen MD Duo, som fyrede op under Spar Nord scenen og igen med et stort publikum. En duo der på ingen måde lagde skjul på, at de er fra Thy, og at Thy øl fra Thisted Bryghus er deres livret. Duoen lavede en flot koncert og havde svært af få stoppet igen. Kandis indtog efterfølgende den store scene, så publikum kunne gå fra den ene store oplevelse til den anden. Kandis leverede bare også varen.

Finalen på dagens program blev leveret af ICEKID og Abba Revival Band. Igen nogle indslag der var med til at sætte gang i publikummet. Derefter var der afslutning i festteltet, som var ved at være for lille til de mange besøgende.

En fantastisk dag i nogle skønne omgivelser. Herligt med den hyggelige indretning, der er lavet af Open Air pladsen og nytænkningen med en ny scene.  Det virkede godt og holdt folk på pladsen. Der var ikke tid til at tænke på at skulle hjem.

Der blev for alvor fyret op under de unge, da rapperen Benny Jamz fyrede den af. Foto. Heine Pedersen
Der var fyldt godt op foran Spar Nord scene, da bandet Johnny The Blues spillede op. Foto. Heine Pedersen
Komiker og musiker Martin Kanstrup fik folk til at klukke af grin med sine historier og tekster. Foto. Heine Pedersen
Ungdommen var tæt på deres idol Benny Jamz. Foto. Heine Pedersen
Publikum var flinke til at kvittere for den gode underholdning med konstante klapsalver. Foto. Heine Pedersen
Med et besøgstal på 2.100 gæster var der fyldt godt op ved scenen, når underholdningen kørte derud af. Foto. Heine Pedersen
Der var dagen igennem fuld gang i udskænkning af fadøl. Det både i glas, men også i kander. Foto. Heine Pedersen
Det var umuligt for disse piger at stå stille, når der lød frisk dansemusik fra scenen. Foto. Heine Pedersen
Der var fuld knald på, da rapperen Benny Jamz fyrede sit repertoire af. Foto. Heine Pedersen
Det man ikke fik ind ved øget billetsalg, blev hentet hjem ved salg af drikkevarer. Foto. Heine Pedersen
Man skal til Løgstør Open Air for at møde sin fætter. Her er det William Gammelholm- Hagstrup, der får en snak med fætteren Emil Baun Gammelholm. Foto. Heine Pedersen
Musik, farver og fadøl, så kører festen. Foto. Heine Pedersen
Hjalmar havde stor succes med sine indslag. Foto. Heine Pedersen
Alle aldersgrupper var samlet til et flot musikalsk arrangement. Foto. Heine Pedersen
Hjalmar er en populær sanger og guitarist og havde publikum med sig. Foto. Heine Pedersen
Mange veninder fik sig en hyggesnak på festpladsen ved Løgstør Open. Foto. Heine Pedersen
Der var samspil og stemning overalt på festpladsen. Foto. Heine Pedersen
Man er klar til at gøre mange ting, når der er en fotograf i nærheden. Foto. Heine Pedersen
Ungdommen samledes foran den store scene, da Benny Jamz optrådte. Foto. Heine Pedersen
Hygge og samvær prægede denne gruppe af veninder. Foto. Heine Pedersen
Nogle af gæster havde det privilegium at kunne følge festen fra første sal. Foto. Heine Pedersen
Der var som at høre Johnny Madsen, da Johnny The Blues trykkede den af. Foto. Heine Pedersen
Alle var opfordret til at tage en stol med, så man var sikker på en siddeplads. Foto. Heine Pedersen
MD Duo fra Thy havde et bredt og alsidigt repertoire. Foto. Heine Pedersen
Gæsterne var mange Løgstør borgere og fra et stort opland. Foto. Heine Pedersen
Festpladsen var indrettet, så der var god plads på trods af mange besøgende. Men der kunne sagtens hade været flere. Foto. Heine Pedersen
Rapperen Benny Jamz var en populær kunstner blandt de unge. Foto. Heine Pedersen
De mange gæster havde glæde af de vindpust, der kom. Det var med til at gøre varmen udholdelig. Foto. Heine Pedersen
Ungdommen slog sig rigtig løs, da rapperen Benny Jamz gav den hele armen på scenen. Foto. Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler