ForsideVesthimmerlandSommeren er landet – og Løgstør summer af liv

Sommeren er landet – og Løgstør summer af liv

Sommeren er landet – og Løgstør summer af liv

Sommeren er over os, og med den følger den helt særlige stemning, som gør Løgstør og hele området til noget ganske særligt. Havnen fyldes med liv, caféerne summer, butikkerne byder velkommen, og kalenderen bugner af oplevelser for både fastboende, sommerhusejere og de mange gæster, der finder vej til området.

I denne udgave af Løgstør Magasinet sætter vi fokus på nogle af de mange aktiviteter, arrangementer og lokale initiativer, der gør sommeren til en oplevelse værd. Uanset om du er til musik, kultur, gastronomi, natur eller hyggelige stunder med familien, er der masser at glæde sig til i de kommende måneder.

Vi håber, at magasinet kan inspirere dig til at komme ud og opleve alt det, som lokale foreninger, frivillige, erhvervsliv og ildsjæle har lagt et stort arbejde i at skabe. For det er netop fællesskabet og engagementet, der er med til at gøre området levende – hele sommeren igennem.

Samtidig er denne udgave en særlig milepæl for os. Med Løgstør Magasinet nr. 3 kan vi glæde os over en fantastisk opbakning fra både læsere og annoncører. Det betyder, at vi har valgt at udvide udgivelsesplanen, så Løgstør Magasinet i 2026 udkommer hele fem gange. Det ekstra magasin udkommer 30. oktober og vil have fokus på november og december, hvor vi igen vil bringe lokale historier, inspiration, handel og oplevelser fra hele området.

Det er vi både stolte af og meget taknemmelige for.

Nu vil vi først og fremmest ønske jer en rigtig god sommer. Nyd de lyse aftener, de mange oplevelser og alt det, der gør Løgstør og omegn til et skønt sted at være.

God læselyst – og rigtig god sommer.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler