ForsideVesthimmerlandLions Club sikrer udsatte familier muligheden for en god jul

Lions Club sikrer udsatte familier muligheden for en god jul

Lions Club sikrer udsatte familier muligheden for en god jul

Lions Club Løgstør sørger sammen med REMA 1000 for, at økonomisk trængte familier kan få en værdig jul. Det gennem 20 gavekort på hver kr. 1.500, som uddeles gennem socialrådgivere fra Vesthimmerlands Kommune.

Målet med arbejdet i Lions Club er at lave overskud på aktiviteter, som kan bruges til humanitære, sociale og kulturelle aktiviteter, fortæller præsident Michael Bagge, Lions Club Løgstør. Han påpeger, at Kanal Gourmet & Kultur Rallyet, Vilsted Sø løb, salg af øl og muslingedogs samt transport af bårebuketter og kranse fra Løgstør Kirke og til kirkegården, er med til at sikre økonomi til donationer.

-Vi vil gennem vores virke medvirke til, at de der er mest pressede, også får en glædelig og oplevelsesrig jul. Vi har derfor bedt Tove Dahl, Socialforvaltningen på Vesthimmerlands Kommune, om at forestå uddelingen af gavekortene til familier i den gamle Løgstør Kommune. De er tæt på de borgere, der har brug for hjælp og vil på professionel vis kunne sikre, at gavekortene lander de rigtige steder.

-Når donationerne bliver en realitet, er det grundet en stor økonomisk opbakning fra REMA 1000 Løgstør på ikke mindre end kr. 30.000. Øvrige midler har vi fået fra vores populære aktiviteter. I relation hertil vil jeg gerne udtrykke et stort TAK til dem, der har bakket os op. Det som udstillere, leverandører og andre, som på anden vis været med til at bakke op. Det er i høj grad også jeres fortjeneste, at det er os muligt at give disse donationer, siger Michael Bagge, Lions Club Løgstør.

Vilsted Sø Løb har de sidste 10 år givet Lions Club Løgstør et godt overskud. Foto: Heine Pedersen
Kanal Gourmet & Kultur Rallyet er et af Lions Club Løgstørs største hits, som hvert år samler folk fra ind- og udland. Foto: Heine Pedersen
Under Kanal Gourmet og Kultur Rallyet er der opstillet boder, hvorfra der udleveres smagsprøver på en række forskellige mad-og drikkevarer. Foto: Heine Pedersen
Der er en herlig gåtur på Kanal Gourmet & Kultur Rallyet. Her opstår der gode bekendtskaber og man får masser af informationer om natur og historie. Foto: Heine Pedersen
Mange frivillige er med til at sikre forskellige slags fødevarer. Foto: Heine Pedersen
Muslingedogs er introduceret af Lions Club Løgstør og har været en god indtægtskilde. Foto: Heine Pedersen
Transport af buketter og kranse fra bisættelser og begravelse i Løgstør Kirke håndteres at Lions Club Løgstør mod betaling. Foto: Heine Pedersen
Efter transport af kranse og buketter lægges de på gravstedet på Løgstør Kirkegård. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler