ForsideVesthimmerlandKortlægning: 400 frivillige skaber liv og fællesskab i Vesthimmerland

Kortlægning: 400 frivillige skaber liv og fællesskab i Vesthimmerland

Kortlægning: 400 frivillige skaber liv og fællesskab i Vesthimmerland

Orientering – Frivillighed på plejecentre, botilbud, netværkscafeer og klubtilbud er på dagsordenen når Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune holder møde den 1. oktober 2025.

Med afsæt i et politisk ønske er der gennemført en kortlægning af omfang og organisering af frivillige på Vesthimmerlands Kommunes plejecentre og botilbud. Kortlægningen viser, at der allerede er en betydelig frivilligindsats. Sagen fremlægges til orientering med henblik på videre behandling i Handicaprådet og Ældrerådet. 

Baggrund
Sundhedsudvalget har rejst ønske om at få belyst, hvor mange frivillige der er tilknyttet ældre- og socialområdet, hvilke opgaver de løser, samt hvilke erfaringer der er med frivillige indsatser.
Der er med udgangspunkt i forvaltningens tværgående frivilligsprint og efterfølgende dataindsamling udarbejdet en samlet kortlægning, som viser et betydeligt frivilligt engagement på tværs af ældre- og socialområdet.

Samlet set er der registreret mellem 390 og 410 frivillige, fordelt på både faste grupper, foreninger og enkeltpersoner. Blandt disse er cirka:

  • 108-118 frivillige tilknyttet psykiatri- og handicapområdet,
  •  270-290 til pleje- og seniorområdet

De frivillige er organiseret forskelligt afhængigt af lokal kontekst og indsatsens karakter:

  • I støtteforeninger og venneforeninger, foreksempel Højgaardens Venner og Løgstør Tilbuddenes Støtteforening
  • Som enkeltpersoner – tidligere ansatte, pårørende eller lokale borgere
  • I formelle samarbejder med frivilligorganisationer, fx Røde Kors, Ældre Sagen og kirkens vågetjeneste
  • I nye samarbejdsformer som f.eks. E-sport-samarbejdet i Vester Hornum og købmandsprojektet i Gundersted

De opgaver, som frivillige varetager, kan opdeles i fem hovedkategorier:

  1. Sociale aktiviteter og arrangementer – fx musik, dans, gudstjenester, bankospil, fester og højtider
  2. Personlig kontakt og omsorg – fx besøgsvenner, reservebedsteforældre, vågetjeneste og samtalestunder
  3. Praktisk hjælp og vedligehold – fx havearbejde, pynt, bagning og blomster
  4. Større udviklingsprojekter – fx etablering af sansehaver, bålhytter og fondssøgning
  5. Fællesskab og værtsroller – fx kreative aktiviteter og værtskab i netværkscafeer

Oplevelsen i driften er, at frivillige bidrager væsentligt til livskvalitet, nærvær og øget aktivitet for borgerne. Samtidigt understøtter frivillighed personalets mulighed for at fokusere på kerneopgaver og faglig støtte. 

Tilbagemeldingerne viser, at succes med frivillighed kræver meget ledelsesinvolvering og struktur, så engagementet kan skabe værdi for både frivillige og borgere – for eksempel gennem faste kontaktpersoner, deltagelse i bestyrelsesmøder og frivilligarrangementer. Ledernes rolle er derfor som tovholder og bindeled er utrolig vigtig i forhold til samarbejdet og udbyttet af den værdi som ligger i frivilligheden.

Vesthimmerlands Kommune har tiltrådt Nordjysk Socialaftale 2025-2026, hvor der blandt andet er fokus på hvordan frivillighed og samskabelse er afgørende for udviklingen af bæredygtige fællesskaber og for at skabe meningsfulde tilbud for borgerne. Aftalens fokuspunkt 1 om samskabelse og frivillighed relaterer direkte denne undersøgelse. I det perspektiv ses ledelsens rolle forhold til i frivillighed og samskabelse som:

  • Frivillighed og samskabelse skal være en del af den strategiske kultur og ikke blot et projekt.
  • Ledelsen skal facilitere fælles forståelse af mål og forventninger mellem borgere, pårørende, foreninger og frivillige.
  • Tillid og langsigtede relationer til civilsamfundet er afgørende.
  • Der skal skabes en balance mellem faste rammer (lovgivning, etik, økonomi) og plads til lokale initiativer.
  • Frivillige skal anerkendes og gives rum til egne initiativer, samtidig med at personalet sikrer faglige rammer for borgernes deltagelse.
  • Der bør sikres kompetenceudvikling, koordination og vidensdeling.
  • Det bør overvejes, om det kan være gavnligt at styrkede ressourcer fremadrettet f.eks. ved frivillighedskoordinator, kampagner og andre aktiviteter.

Der arrangeres i efteråret en fælles temadag for alle nordjyske kommuner om samskabelse og civilsamfund, hvilket kan inspirere til en tydeligere lokal strategi for samskabelse og frivillighed.

Forventet konsekvens: Ingen bemærkninger.

Organisering og kommunikation: Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag: Ingen relevant lovgivning.

Økonomi: Udgiftsneutralt.

Procesplan: Ingen bemærkninger.

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og sendes til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.

Indstilling: at orienteringen tages til efterretning.

Supplerende sagsfremstilling:
I forbindelse med samlede kortlægning af frivillige på ældre- og socialområdet har Sundhedsudvalget ønsket en nærmere belysning af de frivillige indsatser på Røde Kors Hjemmet. Nedenfor gives derfor en supplerende redegørelse for, hvilke frivillige der er tilknyttet, hvilke aktiviteter de varetager samt hvilke erfaringer Røde Kors Hjemmet har gjort sig.

Røde Kors Hjemmet er et samarbejde med frivillige, som er organiseret i både besøgsvenner og foreningen Frivillige Hænder.

Besøgsvenner

  • Der er aktuelt tilknyttet tre besøgsvenner
  • Hver besøgsven er tilknyttet en enkelt beboer og bidrager med en en-til-en kontakt, samvær og deltagelse i arrangementer 1-2 gange årligt.

De Frivillige Hænder

  • Gruppen består af ca. 28 frivillige, som planlægger og gennemfører en lang række aktiviteter i samarbejde med aktivitetsmedarbejderen.
  • Aktiviteterne er eksempler som musikalske indslag, gåture, bankospil, oplæsning og kortspil til kreative aktiviteter som bagning, juledekorationer, skovture og busture.
  • De frivilliges indsats har stor betydning for beboernes trivsel, da de bidrager til et varieret og aktivt hverdagsliv.

De Frivillige Hænder har en bestyrelse på syv medlemmer, der sammen med aktivitetsmedarbejder og forstander mødes én gang månedligt for at koordinere og udvikle indsatsen. De frivilliges engagement anerkendes gennem sociale arrangementer herunder en årlig julefrokost med deltagelse af både forstander og aktivitetsmedarbejder.

Administrationen indstiller: at orienteringen tages til efterretning.

Bilag
Notat – Overblik over brugen af frivilillige på Ældre og socialområdet i Sundheds- og Kulturforvaltningen 2025

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler