ForsideMariagerfjordKLUMME: Tre kampe på otte dage

KLUMME: Tre kampe på otte dage

Af Lars Justesen sportschef Hobro IK

Tre kampe på otte dage

Vi er i denne periode gået ind i et tæt kampprogram med tre kampe på de seneste otte dage. Først var vi en tur i Helsingør for at spille mod Hillerød i en kamp, hvor vi vandt alle tre point. 

Og senest var vi samlet her på DS Arena, hvor vi tog imod AC Horsens i en kamp, hvor vi efterfølgende var skuffede over ikke at have fået point ud af vores anstrengelser. AC Horsens, der stadig er ubesejret i dette åres Betinia Liga, bød vi flot op til dans og selvom udeholdet var mest på bolden, havde vi mindst ligeså mange og lige så store chancer som AC Horsens havde. I overtiden havde vi til og med et par rigtig store chancer ligesom vi følte, at vi på en dag med marginalerne med os havde fået tildelt et straffespark.

Straffespark eller ej – det er fodbold og vi må videre. Og det vi kunne tage med fra kampen mod rækkes tophold, var en rigtig flot indsats og præstation, hvor vi stod solidt i vores kæder og kreerede nok chancer til at vinde kampen. Så selvom vi efter kampen var skuffede var vi også stolte over den indsats, der blev lagt på DS Arena. 

I dag er det så Esbjerg fB vi skal møde her på DS Arena. Den tredje kamp på otte dage. Et hold, der kommer med tur i den. Det bliver en kamp, hvor vi igen skal stå sammen og kæmpe hårdt for hinanden, men også en kamp, hvor der vil blive plads til, at vi kan spille vores spil. Som nævnt bliver kampen den tredje på kun otte dage, men vi er et godt sted rent fysisk, spillerne ser friske ud og derfor er jeg også fortrøstningsfuld omkring, at vi tager alle tre point i denne kamp.

Transfernyt
Siden sidst har vi hentet en ny angriber til klubben, hvor vi har købt Jonathan Lind fri af C.D. Mafra i Portugal. Jonathan er en stærk og hurtig angriber, der afslutter rigtig godt. En spiller vi forventer os meget af og som vi er sikre på, at vi kan hjælpe til at få forløst det store potentiale som han besidder. Der går dog lidt før I ser ham i kamp, men vi forventer, at han kan være med inden for nærmest fremtid. 

Og så tilbage til dagens kamp, hvor vi  skal rejse os sammen og hiver vi en lige så stærk præstation frem som mod AC Horsens, ja så venter der også point til os i dag.

Rigtig god kamp!

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler