Julemarked gav et stort overskud, som bruges til projekter i forskellige lande
Ranum Efterskole forventer et overskud på 50.000 kroner på deres Julemarked. Penge der skal bruges til at støtte projekter i Nepal, Namibia, Malaysia, Indien og Argentina.
Det er elevernes fortjeneste. at overskuddet hentes hjem. De har i løbet af skoleåret været i fuld gang med at lave håndlavede varer og andre ting til fordel for de velgørende formål. De har ligeledes stået for meget af det salg, der var på julemarkedet.
Julemarkedet blev holdt lørdag og mange forældre og søskende benyttede lejligheden til at besøge efterskolen og støtte op omkring formålet. Det betød, at de også fik lejlighed til at besigtige skolens lokaliteter. Ikke mindst den tidligere Ranum Skole havde stor interesse.
Ud over at lave penge til sociale arrangementer i forskellige lande, så har det også andre værdier. Eleverne får udviklet deres kreative og sociale færdigheder, mens de arbejder sammen om at skabe en succesfuld begivenhed, som julemarkedet er.








