ForsideMariagerfjordJes Dorph fortæller sin version af metoo-sagen i Hobro

Jes Dorph fortæller sin version af metoo-sagen i Hobro

Jes Dorph fortæller sin version af metoo-sagen i Hobro

I næsten tre årtier var Jes Dorph-Petersen en af Danmarks mest kendte og populære tv-værter. Men i 2021 ændrede alt sig pludselig. En metoo-sag vendte op og ned på hans liv og karriere, og Jes blev fyret fra TV 2 og offentligt hængt ud som krænker i medierne.

Jes Dorph-Petersen afviser selv anklagerne og kalder den advokatundersøgelse, der stemplede ham, for et makværk. I snart fem år har han kæmpet for sin ære og retfærdighed.

Nu får publikum mulighed for at høre hele historien – direkte fra Jes selv. I et hudløst ærligt oplæg fortæller han om sagen, om følelsen af at blive mistænkt af hele Danmark, og om hvordan det har påvirket hans liv. Jes fortæller også om, hvordan han har søgt støtte hos psykologer, terapeuter og præster for ikke at bryde sammen.

Men Jes Dorph-Petersen understreger, at hans kamp ikke kun handler om ham selv. Den handler også om retssikkerhed – især for mænd – i en tid, hvor anklager kan sprede sig hurtigt og have ødelæggende konsekvenser.

Efter oplægget er der åbent for spørgsmål, og Jes opfordrer til at spørge om alt. Som han selv siger: “Jeg har ikke noget at skjule – og jeg har god samvittighed.”

Tid og sted:
Torsdag den 29. januar kl. 19:00–21:00
Hobro Idrætscenter, Amerikavej 22, 9500 Hobro
Billetter til foredraget med Jes Dorph Petersen

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler