ForsideVesthimmerlandFantastiske kræfter inden for jazzmusikken var samlet til Kanal Jazz i Løgstør 

Fantastiske kræfter inden for jazzmusikken var samlet til Kanal Jazz i Løgstør 

Fantastiske kræfter inden for jazzmusikken var samlet til Kanal Jazz i Løgstør 

Kanal Jazz Løgstør har med stor succes gennemført deres festival. Et forløb hvor det musikalske nåede store højder. Især imponerede Nanna Carling Swingband fra Sverige. Et band der spændende bredt og hvor lederen Nanna Carling var ustyrlig på scenen.

Hun mestrede sang og spil på sopransaxofon på en måde, så man flere gange tabte pusten. Hvordan kunne det lade sig gøre for den unge dame i lårkort og sko med stilethæle at holde til det, hun præsterede. Vejret holdt hun, selv om der koncerterne igennem var højt tempo og glade toner.

Det må siges at være et scoop med Nanna Carling Swingband blandt mikset af en række gode og forskelligartede jazzorkestre. Hun er kendt over hele Europa for sin dygtighed og fantastiske energi. Forståeligt er det, at Nanna Carling Swingband har været engageret i flere hundrede succes-koncerter i jazzklubber, internationale festivaler, sommercentre, slotskoncerter og mange andre koncerter i hele verdenen. 

Bakket op med et utrolig dygtig band tog hun alles opmærksomhed ved koncerterne fredag aften og lørdag eftermiddag i festivalteltet på Løgstør Havn.

Kanal Jazz Løgstør havde også mange andre indslag. Det bl. a. fra Jazz Skallerne der består af lokale musikere med høj kvalitet i deres musik. Det samme med Nola Four, som fredag aften leverede en imponerende koncert.

Lørdag startede hårdt op af Aalborg Five. Jordans Drive leverede også en stor indsats. Festivalens afslutning blev leveret af Paul Harrison Band. Et yderst populært band som året igennem er på turne rundt omkring i Danmark. Det med en besætning som kan levere alt inden for jazzmusik, hvilket publikum ved Kanal Jazz Løgstør kan bevidne.

Nanna Carling med sin sopransaxofon gjorde det fantastisk godt sammen med sit band. Foto: Heine Pedersen
Der var et utroligt tempo og dejlig musik, da Nanna Carling sammen med sin kollega på trækbasun og det øvrige band gav den hele armen med populære jazz numre. Foto: Heine Pedersen
Lokale lydfolk havde fuld kontrol med, at der var den rigtige lyd. Foto: Heine Pedersen
Dansegulvet blev flittigt brugt under koncerterne. Foto: Heine Pedersen
Der var kø ved baren. Foto: Heine Pedersen
Det var en velbesøgt Kanal Jazz Løgstør festival, der blev afviklet. Foto: Heine Pedersen
Nutidens Frivillige havde sørget for at pynte teltet op, så gæsterne kunne nyde såvel telt som musik. Foto: Heine Pedersen
De optrædende orkestre fik mange klapsalver fra publikum. Foto: Heine Pedersen
Der var plads til meget snak mellem publikum. Foto: Heine Pedersen
Nola Four bandet leverede en meget medrivende musik. Foto: Heine Pedersen
Der var fuld blæs på, når trækbasunen frembragte sine herlige toner. Foto: Heine Pedersen
Det kan også være sjovt at spille koncert, hvilket trommeslageren her indikerer. Foto: Heine Pedersen
Det kræver stor koncentration at være trommeslager. Foto: Heine Pedersen
Der blev givet knus på dansegulvet. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler