Mistænkelig aktivitet på Grøndalsvej i Hadsund
En villa på Grøndalsvej i Hadsund har været udsat for indbrud i sidste uge. Politiet oplyser, at gerningspersonerne er kommet ind i huset via et stuevindue og har stjålet både kontanter, guldsmykker og mønter.
Indbruddet er sket i tidsrummet fra den 7. februar kl. 13 til den 14. februar kl. 17. Ifølge politikommissær Frederik Als fra Efterforskning Himmerland lå pengene i en pung i en kommode, inden de blev stjålet.
Politiet efterlyser vidner: Har du set eller hørt noget mistænkeligt på Grøndalsvej i Hadsund i det nævnte tidsrum, opfordres du til at kontakte politiet på telefon 114.









