Smykker forsvundet fra villa i Gedsted
Politiet i Himmerland efterforsker et indbrud i en villa på Lyngvej i Gedsted.
Politikommissær Frederik Als fra Efterforskning Himmerland fortæller, at gerningspersonerne trængte ind via en terassedør, hvor ruden blev knust. Indbruddet fandt sted den 17. februar i tidsrummet mellem kl. 12.45 og 17.00.
Indtil videre har anmelderen ikke fuldt overblik over, hvad der er blevet stjålet, men det er bekræftet, at smykker er forsvundet.
Politiet opfordrer alle, der har set eller hørt noget i området omkring Lyngvej på det pågældende tidspunkt, til at kontakte dem på telefon 114.









