Politiet undersøger hændelse ved bilforhandler i Aalestrup
Ifølge politiassistent Anders Nielsen fra Himmerlands Politi modtog politiet i går en anmeldelse om indbruddet. Det er sket i tidsrummet mellem den 23. januar kl. 15 den 26. januar kl. 8.
Gerningspersonerne har ifølge politiet aflistet en rude i en dør og på den måde skaffet sig adgang til både kontoret og det tilknyttede værksted. Der er endnu ikke et fuldt overblik over, hvad der eventuelt er blevet stjålet fra stedet.
Indbruddet er sket på Elmegaardsvej i Aalestrup.
Politiet hører gerne fra borgere, der har set eller hørt noget mistænkeligt i området i det nævnte tidsrum. Oplysninger kan gives til politiet på telefon 114.






