ForsideVesthimmerlandImponerende udstilling lavet af genbrug symboliserer ønsket om fred, tro, håb og...

Imponerende udstilling lavet af genbrug symboliserer ønsket om fred, tro, håb og kærlighed for os alle

Imponerende udstilling lavet af genbrug symboliserer ønsket om fred, tro, håb og kærlighed for os alle

En ny udstilling med titlen ”Fortid, nutid og fremtid” er blevet stillet op i Løgstør. En udstilling som kan følges fra Kunsttorvet ved havnen, op igennem Østerbrogade for at ende i Anlægget. En storstilet udstilling som er lavet af byens utrættelige sjæle i De Kreative frivillige i Løgstør.

En gruppe på ca. 25 frivillige har ulønnet og i samarbejde med Løgstør Handelsstandsforening stået for den kreative udførelse af figurerne og det tilbehør, der er med.

På Kunsttorvet møder man – som før i tiden – fiskerne i gang med at sælge sild. Samme sted et par damer i store kjoler, der har købt sild, som de er på vej hjem med.

I Østerbrogade møder man den travle mor, som har hentet sin pakkepost. Hun er i fuld fart på vej rundt i byen for at købe ind, hvilket skal nås samtidig med mange andre opgaver.

Længere oppe i gaden møder man pensionisten, som nyder byen støttet til sin rollator.  Herfra kører udstillingen videre i anlægget, hvor præsten tager imod med sit store kors. Det sammen med et stort anker og et par med deres lille barn.

Duemanden, der holder meget af at fodre duer, sidder på bænken. Han er omgivet af mange duer, som ved, at han har mad til dem. Han skaber sig roen ved at fodre duerne og nyde freden i anlægget.

Langs stierne i anlægget er der opstilles hvide flag. Det samme i en stor kreds på plænen i anlægget. Det sammen med mosmænd ved hvert flag. De er et udtryk for fred i verden og i mennesket.

En udstilling, som der er tilladelse til, at den bliver stående frem til 1. april 2026, hvis den holder så længe.

-Et utroligt spændende projekt, erkender Britts Hougaard, som har været primus motor i projektet. Der har været utrolig mange ting, der skulle på plads. Kreativiteten har været i top og mange frivillige har været en del at tilblivelsen af projektet. Heldigvis har vi haft plads i Grejbanken til at kunne udføre de mange praktiske funktioner, fortæller projektkoordinator Britta Hougaard.

Hun er meget taknemmelig for de mange, der har støttet op med ting til udstillingen. Det lige fra hønsetråd, vindsejltråd, mos og graner, vat og forskellige blade. Alt, der er brug til at skabe figurerne med, er genbrug og sponserede varer.

Formand for Løgstør Handelsstandsforening Bettina Højslet er stolt af udstillingen. Et kæmpe arbejde som er en del af vores 125-års Købstadsjubilæum, oplyser hun.

Damerne i de store kjoler har købt deres sild og er på vej hjem for at tilberede dem til aftensmaden. Foto: Heine Pedersen
Den fortravlede dame, der er på vej med sin postpakke, skal nå meget i sin travle hverdag. Foto: Heine Pedersen
Pensionisten med sin rollator der giver sig tid til at nyde kontakten med andre i Østerbrogade. Foto: Heine Pedersen
Anlægget er stort, så der er plads til flere figurer. Foto: Heine Pedersen
Præsten med sit store kors symboliserer tro og det gode. Foto: Heine Pedersen
Ankeret står i anlægget og hører til den kultur, der altid har hersket i Løgstør. Foto: Heine Pedersen
Kæresteparret med deres store hjerte et tegn på ”Tro, håb og kærlighed”. Foto: Heine Pedersen
Den store kreds af mosmænd med flag udtrykker fred i verden og i mennesket. Foto: Heine Pedersen
Duemanden og hans godhed ved uddeling af foder til duerne viser det gode i et menneske. Foto: Heine Pedersen
Duemanden har flokke af duer omkring sig. Foto: Heine Pedersen
Mosmændene med flag byder velkommen til fred og optimisme i byens anlæg. Foto: Heine Pedersen
Rigtig mange mosmænd og flag danner en stor kreds i anlægget. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler