ForsideVesthimmerlandHygge og snak gav samvær på Overlade Friskole og mange kontakter blev...

Hygge og snak gav samvær på Overlade Friskole og mange kontakter blev skabt

Hygge og snak gav samvær på Overlade Friskole og mange kontakter blev skabt

Julemarkedet på Overlade Friskole blev igen i år et kæmpe hit. Byens borgere og forældre til elever på friskolen mødte trofast op til en aften med et bredt indhold og mange fristelser.

Godt bakket op af Overlade FDF og ”Pedelholdet” var der mange boder og 200 personer blev bespist med flæskesteg, kartofler og selvfølgelig brun sovs.

Alle skolens lokaler var taget i brug. Der var udstilling af masser af julevarer, mulighed for at købe drikkevarer og mange andre ting. Havde man som forældre spørgsmål til skolen, lyst til at snakke om barnets trivsel eller noget helt andet, så var der reserveret et lokale til det.

Julemarkedet startede med et juleoptog i hallen. Her deltog alle Overlade Friskoles elever. Et festligt optog med mange nisseklædte børn.

Overlade fik endnu engang vist at ”I Overlade bor de glade” og at ”Sammen kan man meget”.

Et arrangement der gjorde, at mange forældre fik snakket sammen. At forældrene fik kontakt til nye personer i byen og at eleverne havde fået nye arbejdsopgaver op til julemarkedet.

Alle friskolens elever og personale var med i indmarchen. Foto: Heine Pedersen
Lys var der ikke meget af i hallen, men eleverne havde selv taget noget med, så der blev skabt en hyggelig stemning. Foto: Heine Pedersen
Skolens yngste elever gik på scenen og sang en julesang. Foto: Heine Pedersen
Hele skolen var taget i brug til mange forskellige boder. Foto: Heine Pedersen
I tombolaen var der mange flotte præmier at vinde. Foto: Heine Pedersen
Mange af gæsterne benyttede sig af muligheden for at købe dekorationer som FDF’erne havde lavet. Foto: Heine Pedersen
Private fra by og opland benyttede også chancen til at lave en handel og bevise, at det var ægte håndlavede ting, der blev solgt. Foto: Heine Pedersen
Udbuddet af varer i boderne var stort og kunderne mange. Foto: Heine Pedersen
Der var mulighed for at købe flotte hjemmelavede nissefigurer. Foto: Heine Pedersen
Legetøj af forskellig art var også noget, der fristede de besøgende. Foto: Heine Pedersen
Julekort havde stor interesse blandt forældrene. Foto: Heine Pedersen
Der var masser af tilbud på legetøj, der kunne købes. Foto: Heine Pedersen
Eleverne havde været i gang med at lave forskellig slags julepynt, som blev solgt på julemarkedet. Foto: Heine Pedersen
På boden med ansigtsmaling var der mulighed for at få lavet flotte dekorationer. Foto: Heine Pedersen
Julestjerner blev der lavet mange af i dette klasselokale. Foto: Heine Pedersen
Udbuddet af lækre håndstrikkede varer var stort. Foto: Heine Pedersen
Skolens pedelhold, der består af frivillige, som giver en hånd med, sørgede for at der blev lavet flæskesteg til over 200 personer. Foto: Heine Pedersen
Glade smil og en god snak var tilfældet mange steder på Overlade Friskole under julemarkedet. Foto: Heine Pedersen
Borgerne i Overlade viste igen, at de kan stå sammen og lave et samvær, som betyder meget for byen og dens aktiviteter. Foto: Heine Pedersen
I skolens største lokale summede det af liv og snak under middagen. Foto: Heine Pedersen
Der var travlhed, da over 200 personer skulle bespises. Foto: Heine Pedersen
Der blev mad til alle, selv om der var over 200 personer, der skulle bespises. Foto: Heine Pedersen
Der var pres på under fællesspisningen i den store sal. Foto: Heine Pedersen
Der var rig mulighed for at købe forskellige drikkevarer til maden. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler