ForsideMariagerfjordHøje brag ved sejlklubben i Hadsund gav flere anmeldelser og vækker bekymring...

Høje brag ved sejlklubben i Hadsund gav flere anmeldelser og vækker bekymring hos politi

Høje brag ved sejlklubben i Hadsund gav flere anmeldelser og vækker bekymring hos politi

Himmerlands Politi modtog fra fredag eftermiddag kl. 16.22 og helt frem til lørdag morgen kl. 05.18 flere anmeldelser om høje brag i området omkring sejlklubben. Ifølge politikommissær Ann-Britt Miller beskrev meldingerne en gruppe på 5-6 unge mænd, som tilsyneladende kastede med kanonslag.

“Vi har flere gange sendt en patrulje til området, men desværre uden held. De unge mænd var væk, når vi nåede frem,” fortæller Ann-Britt Miller.

Politiet understreger, at kanonslag er ulovlige i Danmark, medmindre man har en særlig professionel tilladelse til at håndtere fyrværkeri. Ulovlig brug kan medføre både bøder og erstatningsansvar.

Politiets forebyggelsesafdeling arbejder nu videre med sagen, og politikommissæren har en klar opfordring til forældre:

“Vi vil gerne bede forældre om at tage en snak med deres unge mennesker om, at man ikke skal kaste med kanonslag. Det er både farligt, ulovligt og til stor gene for dem, der opholder sig i området.”

Himmerlands Politi opfordrer fortsat borgere til at kontakte politiet, hvis de oplever lignende hændelser.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler