Høj musik skabte uro i Hobro og Assens
Nordjyllands Politi måtte den 30. juli rykke ud til et par episoder med høj musik, der generede naboer i de tidlige morgentimer i Mariagerfjord.
Første anmeldelse tikkede ind omkring klokken 05.30, hvor en borger fra Hobro meldte om højlydt musik fra åbne vinduer i en lejlighed. En patrulje blev sendt til stedet og fik dæmpet musikken efter dialog med beboerne.
Senere modtog politiet endnu en henvendelse – denne gang fra en adresse i Assens. Her blev der ligeledes klaget over “musik til ulempe”. Også her kom politiet forbi og en dialog omkring at skrue ned udspillede sig derefter mellem politiet og sagens person.
“Vis hensyn, når du fester. Det er dejligt med sommerfri og (nogenlunde) godt vejr; men husk, at der er nogle af vores medborgere, som skal tidligt op på arbejde. God fest,” lyder det fra Nordjyllands Politi.


