ForsideMariagerfjordHobro Golfklub løfter socialt samvær, oplevelser og golf med “Mod nye fællesskaber”

Hobro Golfklub løfter socialt samvær, oplevelser og golf med “Mod nye fællesskaber”

Hobro Golfklub løfter socialt samvær, oplevelser og golf med “Mod nye fællesskaber”

Hobro Golfklub har netop med stor succes afsluttet forløbet “Golf mod ensomhed,” men klubben hviler ikke på laurbærrene. De er allerede klar med endnu et tilbud om at blive en del af et fællesskab.

Med enkelte småjusteringer er forløbet “Mod nye fællesskaber” blevet endnu bedre og skydes i gang med et informationsmøde den 19. juni kl. 19.00 i klublokalet i Hobro Golfklub. Der er plads til 10 deltagere samt 5 garvede mentorer, som har gennemført det første forløb og nu står klar til selv at bidrage med at få andre ind i et fællesskab.

Steen Claudi fra Hobro Golfklub er koordinator og manden bag idéen “Mod nye fællesskaber.” Steen er en ildsjæl, der brænder for golf og det fællesskab, som medarbejdere og de mange frivillige kan tilbyde i Hobro Golfklub.

“Der er nogle fra vores første forløb, der er kommet i gang med at spille golf. Det er langt fra alle sammen, men enkelte har fået smag for sporten, mens mange af de andre deltagere har fundet glæden ved gåture i den prægtige natur, som vi har omkring golfklubben i Hobro. Alle fortjener at have et fællesskab, om det så er med et spil golf eller med en hyggelig gåtur ned til fjorden,” fortæller Steen og kigger ned mod fjorden, hvor solen glimter på vandoverfladen.

Igennem forløbet, hvor alle kan melde sig til, og som i øvrigt er uden deltagerbetaling, idet en håndfuld fonde og partnere har bidraget økonomisk til gennemførelsen af “Mod nye fællesskaber,” vil man mødes med mellemrum og udvikle sig selv gennem øvelser, oplæg, frokost og gymnastik samt naturligvis også få mulighed for at prøve at spille golf.

Til dig der overvejer at være en del af fællesskabet:

  • Har du lyst til at møde nye mennesker i en tryg ramme?
  • Har du lyst til nye oplevelser?
  • Har du lyst til at lære golfbanen at kende?

Projektet “Mod nye fællesskaber” giver dig nu muligheden. Udover Steen Claudi vil Jannie Lynge og Tina Ringer Mortensen fra Konsulenthuset Helhjertet sikre, at forløbet holder kursen undervejs, at alle er trygge ved at deltage, og at ingen kommer til at stå alene.

Har du fået mod på “Mod nye fællesskaber” eller gerne vil høre mere om forløbet, kan du kontakte Jannie Lynge på tlf.: 40 26 99 50, der med glæde besvarer dine spørgsmål og tager imod din tilmelding.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler