Gjensidige og Gouda Rejseforsikring udvider rejsedækninger til kunder påvirket af uro i Mellemøsten
Der er mere hjælp af hente for rejsende i berørte lande i Mellemøsten, som nu får dækket meromkostninger til hotel og forplejning.
Hos Gjensidige og Gouda Rejseforsikrings nordiske alarmcentral har der de seneste døgn været en fordobling i antallet af opkald, sammenlignet med en almindelig dag, fra danske, norske og svenske kunder, som venter på at kunne flyve hjem som følge af urolighederne i Mellemøsten.
Derfor har Gjensidige og Gouda Rejseforsikring nu udvidet dækningerne for kunder, der ikke kan komme hjem fra de berørte områder, så de får dækket hotelophold og forplejning, der relaterer sig til deres forlængede ophold. Denne udvidede dækning gælder kun for de lande/områder, der ikke havde en rejseadvarsel fra Udenrigsministeriet inden indrejse.
“Vi får rigtig mange opkald på vores alarmcentral fra bekymrede kunder, der ikke kan komme hjem fra de berørte områder i Mellemøsten. Derfor udvider vi nu dækninger for dem, som ikke kan komme hjem, og vi arbejder på højtryk på at sikre, at vores kunder har det så godt som muligt trods omstændighederne,” siger Direktør for Rejseskade i Gjensidige, Lene Ovesen.
Derudover understreger hun, at det bedste man kan gøre som rejsende, er at følge med i myndighedernes vejledninger samt at kontakte sin rejseforsikring, hvis man har brug for at kende sine rettigheder eller føler sig urolig eller utryg.
Vigtigt for berørte kunder:
- For de som skal ud og rejse; rejeforsikringen gælder ikke for rejser til områder, hvor UM fraråder indrejse.
- For kunder som allerede er på rejse i regionen; Følg råd fra lokale myndigheder og UM. Registrer dig gerne på danskerlisten og appen rejseklar for at få information fra danske myndigheder. Evakuering dækkes kun hvis UM eller myndighederne i det lande man opholder sig i anbefaler at området skal evakueres.


