ForsideVesthimmerlandHærvejen styrkes med nye tiltag og lokal forankring Vesthimmerland

Hærvejen styrkes med nye tiltag og lokal forankring Vesthimmerland

Hærvejen styrkes med nye tiltag og lokal forankring Vesthimmerland

Orientering om arbejdet med Hærvejen under Udvikling Hærvejen er på dagsordenen når Kulrtur og Fritidsudvalget i Vesthimmerlands Kommune holder møde den 1. september 2025.

Vesthimmerlands Kommune deltager i det tværkommunale samarbejde ”Udvikling af Hærvejen” om at udvikle og formidle Hærvejens vandre- og cykelruter. Målet er at videreudvikle ruten til en ikonisk vandre- og cykeldestination med både lokal værdi og international appel. Vesthimmerlands Kommunes del af Hærvejen omhandler udelukkende vandreruten da, der ikke er en del af cykelruten, der går igennem Vesthimmerland.

Baggrund
Foreningen ”Udvikling af Hærvejen” (UH) blev stiftet i foråret 2021 og organiseret med et repræsentantskab, en bestyrelse, en styregruppe og en koordinationsgruppe. I foreningen deltager alle de 15 kommuner som hærvejsruten løber igennem – fra Padborg i syd til Frederikshavn og Hirtshals i nord.

Borgmester Per Bach Laursen er formand for UH, og Chef for Kultur- og Fritid indgår i Koordineringsgruppen. Arbejdet er forankret i Kultur- og Fritidsafdelingen, hvor der er etableret et stærkt samarbejde med Trafik og Grønne Områder i Teknik- og Økonomiforvaltningen. Der er nedsat en lokal koordineringsgruppe med repræsentanter fra Vesthimmerlands Kommune, Destination Himmerland, Limfjordsmuseet og Vesthimmerlands Museum. Der ud over arbejdes der sammen med Landdistriktsrådet og Visionsrådene omkring udvikling af Hærvejen. 

Vedhæftet denne dagsorden er årsrapport for 2024 og et målgruppekatalog for 2025.

Årsrapporten omhandler den monitorering, der foretages på Hærvejsruten ift. brug og kendskab. Der har været brugt forskellige metoder til indsamling af data og viden om brugernes kendskab og opfattelse af hærvejen. Alt med henblik på at danne et grundlag og en basisviden for indsatsen med udvikling af Hærvejen. UH har benyttet Epinion, NTT Data og Line Wagener Consult til at indsamle data herunder foretage panelbaserede brugerundersøgelser.

Undersøgelserne viser bl.a., at ca. 60 % af danskerne kender til Hærvejen som vandre- og cykelrute, og knap hver 5. dansker har cyklet eller vandret på Hærvejen. Godt 20 % oplyser, at det er sandsynligt, at de vil cykle eller vandre på Hærvejen indenfor de kommende 3 år. Undersøgelserne viser også, at Hærvejen er den mest kendte cykel- og vandrerute i Danmark. Næsten 3 gange så mange nævner spontant Hærvejen sammenlignet med de næstmest kendte ruter (vandre: Camønoen og Gendarmstien. Cykel: Bornholm Rundt og Vestkystruten). En anden pointe fra undersøgelsen er, at Hærvejen er langt mere kendt som vandrerute end som cykelrute. Det viser sig dog, at kendskabet til cykelruter på landsbasis er generelt lavt.
Af de nuværende brugere er 76 % 35 år eller ældre. Ca. 70 % har brugt Hærvejen til en dagstur. 88 % af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres besøg på Hærvejen. Ved hjælp af QR-koder på ruten er der spurgt ind til, hvilke forbedringer brugerne efterspørger. 23 % af efterspørger flere pausesteder. 22 % efterspørger forbedringer af rutens kvalitet, og 14 % efterspørger bedre skiltning, og samme antal efterspørger adgang til drikkevand og forsyninger.

Årsrapporten behandler også barrierer ift. brugen af Hærvejen. Her er de 3 største – at Hærvejen ligger for langt væk, manglende kendskab og manglende interesse for vandring og cykling.
For at danne en basislinje for antal brugere på Hærvejen blev der i 2024 også sat tællere op på Hærvejen. De opsatte tællere har desværre fejlet, og leverandøren er opsagt. I januar/februar 2025 er der opsat nye tællere fra en ny leverandør.


I forbindelse med UH’s arbejde er der også udarbejdet et målgruppekatalog, hvor der er identificeret 8 forskellige målgrupper, hvor de 7 er relevante for Hærvejens cykle- og vandrerute. Fælles for målgrupperne er, at de vandrer og cykler i deres ferier og fritid. De søger afbræk i hverdagen og en social oplevelse, når de er på tur. De 7 grupper kan inddeles i 3 hovedgrupper – naturentusiasterne, motionisterne og livsnyderne. Identifikationen af målgrupper skal hjælpe UH til at målrette indsatsen og forbedringerne på Hærvejen.

Der er via UH-samarbejdet i 2024 udviklet en app til Hærvejen, ligesom hjemmesiden for Hærvejen er opdateret. Via disse tiltag er det gjort lettere at finde oplysninger om Hærvejen og at planlægge sin tur.

I Vesthimmerlands Kommune arbejdes der konkret med to omlægninger til Hærvejen. Den ene omlægning er strækningen igennem Aars by, hvor vandrerne fremover ledes væk fra Himmerlandsstien og ud i den bynære natur samtidigt med, at vandrene stadig ledes ind omkring bymidten og indkøb. Den anden omlægning er strækningen fra Rideklubben ved Løgstør og til Aggersund. I dag går man igennem et industriområde, men på sigt skal vandrene ledes igennem Løgstør skov forbi Jem & Fix og der fra ud til Frederik VII´s kanal, hvor man også kommer tæt forbi Lanternen og de faciliteter de har i forhold til toilet og bad. Man går via kanalen forbi Limfjordsmusset og så langs havnen ned til busterminalen. Fra Løgstør til Aggersundbroen går man langs fjorden langs hovedvejen. Ruten igennem Aggersund og hen til Aggersborg er under udarbejdelse i regi af Områdefornyelsen i Aggersund. I dag går Hærvejen ikke forbi Aggersborg, hvilket vi naturligvis ønsker den skal gøre på sigt. 

I regi af Områdefornyelse i Landdistrikterne 3.0 er der afsat midler til en Hærvejsperle med udgangspunkt i Gundersted og de himmerlandske heder. Ruten er ca. 25 km. lang og vil være en meget lang vandrerute af denne type, hvilket bliver efterspurgt af mange vandrere, der ønsker lidt længere strækninger. Perlen er koblet direkte på Hærvejen både nord og syd for Gatten.  

Endeligt er der taget hul på en stor opgave med genskiltning af hele Hærvejen både cykel- og vandrerute. Omskiltningen sker på baggrund af den gennemgang, der blev gennemført af hele ruten i 2023, og den kvalitetsstandard der blev vedtaget ligeledes i 2023. Projektet finansieres af Nordea-fonden og står til gennemførelse i 2026.

Forventet konsekvens: Ingen bemærkninger.

Organisering og kommunikation: Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag: Ingen relevant lovgivning.

Økonomi: Der er et årligt medlemskontingent i Udvikling Hærvejen på 257.000 kr. 

Procesplan: Ingen bemærkninger.

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Indstilling: at orienteringen tages til efterretning.

Bilag
Formandens beretning for år 2024_0
Hærvejen Målgruppekatalog 2025_0.pdf
Hærvejen 2024_Årsrapport_02-12-2024_0.pdf

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler