ForsideVesthimmerlandOvergang til KonditorBager giver ny inspiration og andre varer på hylderne

Overgang til KonditorBager giver ny inspiration og andre varer på hylderne

Overgang til KonditorBager giver ny inspiration og andre varer på hylderne

Groes Bageri i Løgstør får nye fokuspunkter efter at de er blevet en del af kæden KonditorBager. Man kan forvente flere tiltag inden for surdejsbrød, boller, sandwichs og mad på farten. Det ser ægteparret Morten og Anette Thomsen frem til.

Efterspørgslen efter surdejsprodukter er stigende og derfor skal vi være med på vognen, siger Morten Thomsen. Der vil ligeledes komme nye tiltag på flere af de varegrupper, vi arbejder med, tilføjer han.

-Vi kan glæde os over ikke at være ramt på samme måde som mange andre bagerier. Vi har en stor og trofast kundegruppe og mærker ikke, at supermarkederne sælger brød. Vi holder kvaliteten af vores varer høj, og leverer kvalitet, som supermarkederne ikke lever op til, understreger Morten Thomsen.

-Med medlemskab af KonditorBager er vi et led af mange bagere, som sparrer i forhold til at drive en sund forretning. At skabe udvikling af nye produkter. Det samtidig med at vi får hjælp til nogle administrative ting. Den hjælp gør, at vi nu kan fokusere mere på det, vi brænder for, siger Anette Thomsen.

Overgangen til at være medlem af KonditorBager kæden blev markeret hos Groes Bageri. Bagerforretningen har fået et helt nyt look, nye varer er kommet på hylderne, nye poser m.v. lyser op i bagerforretningen. Dette suppleret med flere rigtig gode tilbud.

Morten Thomsen er tredje generation i familien, som driver bageri i Løgstør. Et forløb der inden for kort tid betyder, at de kan fejre 60 års jubilæum i familien som bagere i Løgstør.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler