Grønne Uger: Foredrag med bæredygtighedsinfluencer i genbrugsbutikken IGEN IGEN
BRUG
I forbindelse med Grønne Uger i uge 41 og 42 inviterer Vesthimmerlands Forsyning til et
spændende foredrag i genbrugsbutikken IGEN IGEN BRUG i Løgstør.
Torsdag den 9. oktober 2025 holder vi dørene til butikken ekstra åbent, så der er mulighed for
at gå på opdagelse i genbrugsguldet fra klokken 17.00-18.00. Klokken 18.00 starter aftenens
foredrag, hvor fokus er på, hvordan små og store valg i hverdagen kan gøre en forskel for
klimaet.
Aftenens oplægsholder er Gittemarie, som er en af Danmarks mest kendte stemmer inden for
bæredygtighed og genbrug. På Instagram inspirerer hun mere end 192.000 følgere verden over
med tips til et grønnere og mere ansvarligt forbrug. Nu kan hun opleves helt tæt på – her i
Vesthimmerland.
”Vi glæder os til at byde indenfor til en hyggelig aften med både inspiration og gode snakke.
Det hele foregår i genbrugsånden – også når vi serverer kaffe og kage i genbrugsstel,” fortæller
Isa Andersen, kommunikationsmedarbejder hos Vesthimmerlands Forsyning.
Arrangementet er gratis og åbent for alle.
Fakta om arrangementet
Dato: 9. oktober 2025
Klokken 18.00: Foredrag med Gittemarie
Sted: IGEN IGEN BRUG, Stengårdsvej 33, 9670 Løgstør
Pris: Gratis, men kræver tilmelding





