Fællesskabet åbnet på Aars og Aalestrup Bibliotek
Fællesskabet er nu åbent på både Aars Bibliotek og Aalestrup Bibliotek, og interesserede kan allerede oprette en konto og begynde at låne. Under åbningen deltog mange borgere, som var med til at fejre den nye delestation og vise stor interesse for projektet.
Fællesskabet fungerer som delestationer, hvor borgere gratis kan låne praktisk udstyr til både hverdag og fritid. Formålet er at dele ressourcer, så de bruges mere effektivt og bæredygtigt.
Det er helt gratis at låne udstyret, men for at kunne låne skal man oprette og verificere en konto med kort- eller betalingsoplysninger. Dette sikrer, at det altid er klart, hvem der låner udstyret.
Det er nemt at komme i gang: opret en konto, gennemfør verificeringen og book det ønskede udstyr, eller lån direkte ved delestationerne i Aars og Aalestrup. Mere information og oprettelse af konto findes her: https://vesthimmerland.dk/faellesskabet
Første lån er allerede gennemført, og mange borgere har oprettet konto. Fællesskabet håber på, at endnu flere vil blive en del af initiativet i de kommende uger.
Fællesskabet er en del af EU Interreg North Sea-projektet Digital Kiosks og er medfinansieret af Den Europæiske Union.


