Mulighederne for gratis hjælp er mange for folk med kroniske sygdomme
Der er masser af gratis hjælp at få for folk med kroniske sygdomme og/eller til dem, der søger støtte til livstilsændringer. Det kunne fysioterapeuterne Rikke Hargaard og Tine Hjort orientere om på Løgstør Apotek, da de som led i Sundheds-og kulturugen besøgte stedet.
-Mulighederne er mange for folk, som søger støtte. På Sundhedscenter Vesthimmerland har vi specialister inden for forskellige områder af sygdomme og livsstils ændringer. Har man brug for en snak om muligheder for hjælp, så kontakt os endelig. Vi er klar med den støtte, der skal til for at åbne døre og få gang i en proces, siger fysioterapeut Rikke Hargaard, Sundhedscenter Vesthimmerland, Fredens vej 4, Farsø.
-Der kan hentes hjælp til mange ting vedr. sundhed. Det vigtigste skridt er, at folk der mangler hjælp, kommer til os. Vi er klar med gratis vejledning og orientering om muligheder, siger fysioterapeut Tine Hjort, Sundhedscenter Vesthimmerland, Fredensvej 4, Farsø.
Ønsker man at få en sundhedssamtale, hvor man kan snakke om vaner og mål, så kan man kontakte Sundhedscenter Vesthimmerland, Fredensvej 4, Farsø, på telefon 99 66 82 00.




