ForsideVesthimmerlandGodkendelse af beredskabsplaner på børne- og ungeområdet i Vesthimmerland

Godkendelse af beredskabsplaner på børne- og ungeområdet i Vesthimmerland

Godkendelse af beredskabsplaner på børne- og ungeområdet i Vesthimmerland

Børne- og Familieudvalget i Vesthimmerlands Kommune holder møde den 27. februar 2024, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Godkendelse af beredskabsplaner på børne- og ungeområdet

I forbindelse med Barnets Lov, der trådte i kraft 1. januar 2024, er de eksisterende beredskabsplaner på børne- og ungeområdet blevet revideret. Beredskabsplanerne behandles i Byrådet via Børne- og Familieudvalget.

Baggrund

Vesthimmerlands Kommune er jf. Barnets Lov § 15 stk. 2 og stk. 3 forpligtiget til at udarbejde beredskabsplaner, dels vedrørende overgreb mod børn og unge og dels vedrørende negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme bland børn, unge og familier:

BL § 15, Stk. 2.: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge og til behandling af sager om sådanne overgreb. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.

BL § 15, Stk. 3.: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.

Beredskabet vedrørende forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge har også tidligere været lovpligtig via Lov om Social Service, og er derfor senest behandlet i marts 2021. For at understøtte hensigtsmæssig håndtering af og viden om alle ovenstående emner (overgreb, negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter, ekstremisme) er der udarbejdet to beredskabsplaner der begge fungerer som procedurebeskrivelser indenfor givne emner.

Den ene beredskabsplan omhandler håndteringen af seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge samt håndteringen af negativ social kontrol mod børn og unge. Herunder også hvor disse forhold opstår i forbindelse med æresrelaterede konflikter. Herudover kan beskrivelsen af Infohus Vesthimmerland anvendes som beredskabsplan i håndteringen af ekstremisme, radikalisering og eventuelle æresrelaterede konflikter i forbindelse hermed.

Forventet konsekvens

En beredskabsplan sikrer gennemsigtighed og overskuelighed for medarbejdere og borgere i Vesthimmerlands Kommune i forbindelse med overgreb mod børn og unge, samt i den generelle håndtering af underretninger.

Organisering og kommunikation

Beredskabsplanerne sendes til alle skoler og dagtilbud samt alle medarbejdere i Familieafdelingen, og er endvidere tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Foruden ovenstående tiltag præsenteres og gennemgås beredskabsplanerne i alle kommunens Tværfaglige Teams, hvor der sidder repræsentanter fra dagtilbud, skoler og øvrige personalegrupper (psykologer, sundhedsplejersker osv.). Formålet er at understøtte, at alle relevante medarbejdergrupper har kendskab til procedurer og lovmæssige forpligtigelser i forbindelse med sager, hvor der er mistanke om overgreb mod børn eller mistanke om radikalisering eller ekstremisme.

Lovgrundlag

Barnets Lov § 15.

Økonomi

Udgiftsneutral.

Procesplan

Ingen bemærkninger.

Sagen afgøres i

Byrådet via Børne- og Familieudvalget.

IndstillingAdministrationen indstiller

  • at “Beredskabsplan: Vold, overgreb og social kontrol” godkendes.
  • at “Beredskabsplan: Ekstremisme og radikalisering” godkendes.

Bilag

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler