ForsideMariagerfjordGamer-nørderne indtager igen DS Arena

Gamer-nørderne indtager igen DS Arena

Gamer-nørderne indtager igen DS Arena

Efter en årelang pause er det igen blevet tid til LAN party i loungen på DS Arena. Det sker nemlig når E-sport klubben Hobro Vikings åbner dørene for 48 timer med hygge, socialt samvær, nørderi på højt plan og selvfølgelig en masse gaming, med mulighed for at vinde fine præmier. Det foregår i weekenden mellem uge 7 og 8 – helt præcist d. 16-18 februar. 

”Efter nogle års pause, glæder vi os sindssygt meget til igen at skulle afvikle LAN party i Hobro. Vi oplever også stadig stor opbakning fra de lokale virksomheder, og det er fantastisk med sådan en anerkendelse for den indsats vi gør” udtaler Brian Svanholm som er formand for Hobro Vikings.

”Vi var jo lidt i tvivl om tiden stadig er inde til dette event, men må sige at interessen for og lysten til at være sociale på en anden måde end bare derhjemme foran skærmen, i den grad stadig er til stede” fortsætter han. ”Billetsalget går fint, men der er stadig plads til flere, men vi håber og tror da på at vi, ligesom tidligere, kan melde ”fuldt hus” – slutter Brian. 

Er du interesseret i flere detaljer om HLP2024 Hobro Lan Party – som de kalder eventet – så kig ind på www.hobrovikings.dk/lan/ – og det er også her man tilmelder sig.

Foto: Hobro Vikings
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler