ForsideMariagerfjordFra 75.000 til 83.000 kr.: Forslag om regulering af formandsvederlag i Mariagerfjord

Fra 75.000 til 83.000 kr.: Forslag om regulering af formandsvederlag i Mariagerfjord

Fra 75.000 til 83.000 kr.: Forslag om regulering af formandsvederlag i Mariagerfjord

Vederlag til formand for huslejenævn og beboerklagenævn er på dagsordenen når Økonomiudvalget i Mariagerfjord Kommune holder møde den 3. december 2025.

Det fremgår af lov om boligforhold § 81 og af almenlejelovens § 99, at Byrådet kan tillægge formand for huslejenævn og beboerklagenævn vederlag.

For perioden 2022-2025 er der ydet formanden et årligt vederlag på 75.000 kr. plus kørsel, og der er ydet medlemmerne af huslejenævn og beboerklagenævn diæter plus kørsel.

Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller til Byrådet:

  1. At vederlaget til formanden for huslejenævn og beboerklagenævn fastsættes til et grundbeløb på 75.000 kr. pr. år og at beløbet lønfremskrives, således udgiften pr. 1. januar 2026 er cirka 83.000 kr.
  2. At der udbetales kørselsgodtgørelse til formanden, samt diæter og kørselsgodtgørelse til medlemmerne.

Sagsfremstilling
Det nye Byråd indstiller på det konstituerende møde formanden for huslejenævnet og beboerklagenævnet for den kommende valgperiode. Nuværende formand, der er ansat i Aarhus Kommunes sekretariat for husleje- og beboerklagenævn, er indstillet på at fortsætte som formand i begge nævn.

Byrådet godkendte for indeværende valgperiode et årligt formandsvederlag på 75.000 kr. Beløbet har i perioden ikke været prisreguleret, og det indstilles derfor, at beløbet reguleres ved periodens start 1. januar 2026 og herefter følger den almindelige lønfremskrivning.

Økonomi
Lønfremskrivningen tager udgangspunkt i vederlagets størrelse 1. januar 2022, og vil pr. 1. januar 2026 udgøre 83.117,77 kr.  Fremskrivningen kan finansieres via det eksisterende budget.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler