ForsideMariagerfjordTre forældre - og et liv i rampelyset

Tre forældre – og et liv i rampelyset

Tre forældre – og et liv i rampelyset

Mariagerfjord Bibliotekernes inviterer sammen med Biecentret og BOF – aftenskole om dagen torsdag d. 12. marts inden for til en spændende aften med Christian Mørk, der vil fortælle om sin bog: Mine tre forældre.

Barn af  folkekære skuespillere

Den danske forfatter og tidligere journalist hos The New York times, Christian Mørk, har altid været vant til et liv i rampelyset. Som søn af de folkekære skuespillere Susse Wold og Erik Mørk, er han vokset op i en familie, der om nogen har været omgærdet af opmærksomhed og kendisser. Men bag de lukkede døre var der også hemmeligheder, der voksede sig større og større desto længere de forblev usagte, og som til sidst splittede familien.

Inderlig familiefortælling

I september 2025 udkom Christian Mørks bog ”Mine tre forældre”. Heri beskriver han forholdet til sin far, der må forlade sin kone og søn, fordi han ikke længere kan skjule, at han er homoseksuel. Det viser sig ikke bare at være et tab for familien, men også en velsignelse, da Bent Mejding efterfølgende flytter ind, og han er måske netop dét menneske, Christian har brug for. Bogen er smukt skrevet og byder på stærk læsning, når Christian Mørk på kærlig og ærlig vis fortæller om forholdet til sine 3 forældre.

Vær med til en spændende aften

Der er altså lagt op til en hjertelig aften, når Christian Mørk besøger Biecentret torsdag d. 12. marts kl. 16.30. Arrangementet er et samarbejde mellem Mariagerjord Bibliotekerne, Biecentret og BOF – aftenskole om dagen og koster 200 kr., hvilket inkluderer en let anretning efter foredraget. Billetter kan købes via Mariagerfjord Bibliotekernes hjemmeside: www.mfbib.dk samt ved henvendelse i Biecentret.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler