ForsideMariagerfjord2025 blev endnu et meget aktivt og godt år for Foreningen Norden Mariagerfjord

2025 blev endnu et meget aktivt og godt år for Foreningen Norden Mariagerfjord

2025 blev endnu et meget aktivt og godt år for Foreningen Norden Mariagerfjord

Medlemstallet i afdelingen er tredoblet på få år 

–  2025 blev endnu et meget aktivt og godt år for Foreningen Norden Mariagerfjord. Det fastslår afdelingens formand, Gunner Buck, som tilføjer:

–  Vi gennemførte 9 arrangementer med i alt 502 deltagere. 

–  Dermed har vi siden efteråret 2000 gennemført 46 arrangementer med i alt 2.187 deltagere. 

–  Mange tak – til såvel nye som gamle medlemmer – for opbakning, støtte og medvirken til, at vi kan fungere med et højt aktivitetsniveau, siger formanden og fortsætter:

–  Vi arbejder på, at 2026 bliver et lige så aktivt år.

–  Vi er nu 178 personlige medlemmer plus to skoler som medlemmer. Vi har således tredoblet antallet af medlemmer siden udgangen af 2021, hvor vi var 60 medlemmer.

Venskabsafdelinger – Udveksling af unge
–  I sommer var 9 unge mennesker samt et par ledsagere her fra området på udveksling med unge fra vore venskabsafdelinger: Lier i Norge og Falköping i Sverige samt Kokemäki i Finland, som var værter for udvekslingen, forklarer Gunner Buck og siger: 

–  Udvekslingen er resultat af vores tætte samarbejde med Mariagerfjords Ungdomsskole, der er opbygget i det seneste år.

– Ungdomsskolen tager sig af de praktiske opgaver ved udvekslingen. 

–  I sommeren 2026 skal vi holde styrelsesmøde for venskabsafdelingerne, og i sommeren 2027 skal vi være værter for udvekslingen af unge fra venskabsafdelingerne.

–  Dermed har vi fået genoptaget det samarbejde med venskabsafdelinger som Foreningen Nordens Hobro-afdeling havde i gamle dage, frem til afdelingen lukkede ved årsskiftet 2019 – 2020, oplyser Gunner Buck.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler