ForsideVesthimmerlandInteressen for FDF i Salling er så stor, at man har måttet...

Interessen for FDF i Salling er så stor, at man har måttet lave venteliste

Interessen for FDF i Salling er så stor, at man har måttet lave venteliste

Det var en vanvittig god weekend på Salling FDF’s loppemarked, som blev holdt i Vindblæs Multicenter. Masser af varer var doneret til FDF med henblik på salg og rigtig mange kunder gæstede markedet.

-Vi var i den syvende himmel, da vi sluttede loppemarkedet. Vi havde haft travlt og mere end halvdelen af de varer, der var doneret til os, var blevet solgt. Det vi ikke solgte, kan vi bruge til mange forskellige funktioner i FDF-sammenhæng, sagde en glad Susanne Aaen, Salling FDF, og tilføjede, at det var første, men ikke sidste gang, de laver loppemarked.

Udvalget på loppemarkedet var stort. Der var tøj, boliginteriør, køkkenting, bøger, legetøj, spil og meget mere. Alt noget der blev solgt til små penge, men til stor glæde for køberne.

-Loppemarkedet forventer jeg giver et overskud, så der er penge til, at tre ledere kan deltage i Landslejren på Sletten ved Silkeborg. Her forventer vi, at mange af vores 50 medlemmer deltager. Det kræver forberedelse og en stor indsats før, under og efter landslejren, siger Susanne Aaen, Salling FDF.

-Det bliver en kæmpe oplevelse for vores børn og ledere. En oplevelse der vil være et minde for livet. Det er en af de største events, vi har, tilføjer Susanne Aaen, som er en af de ledere, der gør en stor indsats i det frivillige arbejde, som FDF er baseret på.

-Ja, vi har stor succes og interesse for vores arbejde i FDF. Endda så stor interesse at vi har måttet lave venteliste for de unge. Det fastholder vi, indtil vi får flere voksne ledere. Det skal være sådan, at vi kan byde på udfordringer til de medlemmer, vi har. Det kræver voksnes indsats og der mangler vi nogle voksenhænder, understreger Susanne Aaen, Salling FDF.

Der var masser af varer til salg og variationen var stor. Her ses Sus Asdal, Thea Korsgaard og Susanne Aaen klar til at indgå en handel. Foto: Heine Pedersen
Der var et stort udbud af rigtig mange forskellige varer. Foto: Heine Pedersen
Udvalget var stort og nogle af tingene havde ikke været pakket op. Foto: Heine Pedersen
Flot brugt tøj fik nye hænder og gav et overskud til arbejdet i Salling FDF. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler