ForsideVesthimmerlandFDF Overlade vender hjem fra landslejr med over 8.000 deltagere

FDF Overlade vender hjem fra landslejr med over 8.000 deltagere

FDF Overlade vender hjem fra landslejr med over 8.000 deltagere

FDF’erne fra Overlade har brugt ni dage af sommerferien på FDF’s store landslejr, hvor tusindvis af børn og unge fra hele landet var samlet til fællesskab og oplevelser.

Med rygsækken fuld af oplevelser er FDF’erne fra Overlade netop vendt hjem efter FDF Landslejr 2026. I løbet af lejren, som foregik på Friluftscenter Sletten ved Silkeborg, har deltagerne blandt andet bygget deres egen lejrplads fra bunden, sovet i telt og lavet mad over bål. Programmet har været fyldt med aktiviteter – blandt andet Danmarks største vandkamp, der den 12. juli samlede både FDF’ere og besøgende til et brag af en vandkamp.

Landslejren er bare en helt særlig oplevelse, uanset om man er barn eller voksen. Denne var en særlig varm en af slagsen – og derfor var vandlegene og vandkampen med samtlige deltagere på landslejren helt særligt velkommen. Det var vildt at opleve flere tusinde mennesker deltage i vandkampen og nyde at blive sprøjtet på af brandbiler. Både børn, unge og voksne var med. Alt var kaos – men på den gode måde med larm og latter fra alle kanter”,

siger Dorte Hollands, leder, FDF Overlade

En lejr, der sætter spor 

Landslejren er ikke kun fyldt med aktiviteter, men også med nye bekendtskaber på tværs af landet. Her bliver det tydeligt for deltagerne, at de er en del af et fællesskab, der rækker langt ud over deres egen kreds og de vender hjem med nye venskaber og gode minder.

-Landslejren er en oplevelse, som det er svært at beskrive. Man har et kæmpe fællesskab med folk med de samme interesser fra hele landet. Og man kan mærke, at alle gerne vil det. Det har været rigtig hyggeligt og vi lærte vores naboer fra Randers og KTV at kende og klappede fx ad hinanden, når vi sang til og fra bordet i hver kreds – det blev vores ting. fortæller en af Overlade FDF’s aktive væbnere. Mads Roed.

-Jeg stod med fanen til besøgsdagen og det var vildt at se, hvor mange der støtter op om sådan en lejr, da der var fælles gudstjeneste for 12000 mennesker. Det var ikke kun hygge og jeg kunne også godt lide at være med til at bygge lejr op, hugge brænde, lave bål, hente vand osv. Der er bare en god energi på lejren, synd der ikke er flere der ved det, fortæller 13-årige Mads Roed, der er væbner i Overlade FDF.

 For deltagerne fra FDF Overlade slutter lejren nu, men minderne og venskaberne lever videre længe endnu. 

FDF’s landslejr afholdes hvert femte år af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF. FDF er en frivillig børne- og ungdomsorganisation med 350 lokale kredse over hele landet. FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra gennem relationer, tro, leg og samfundsengagement.

Det var nogle trætte medlemmer af FDF Overlade, der fyldt med oplevelser vendte hjem fra landslejren. Foto: Marie Louise Søe Andersen
FDF’erne fra Overlade byggede selv deres lejr op med rafter og tov. Foto: Marie Louise Søe Andersen
Alle FDF’erne fra Overlade var med til at klare madlavningen. Foto: Marie Louise Søe Andersen
Der var under landslejren mange forskellige lege, som børnene kunne deltage i. Foto: Marie Louise Søe Andersen
Mads Roed. Foto: Marie Louise Søe Andersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler