ForsideMariagerfjordFamilien Kruse efter brand: Kruse Vask, vil og skal bestå

Familien Kruse efter brand: Kruse Vask, vil og skal bestå

Familien Kruse efter brand: Kruse Vask, vil og skal bestå

Mandag aften udbrød en voldsom brand på Kruse Vask i Veddum. Virksomheden blev brændt ned til grunden. På Mariagerfjordposten.dk har vi omtalt branden og den frygtelige situation, som familien bag den familieejede virksomhed nu står i.

Læs evt. tidligere artikel: Et trist syn her til morgen

Direktør i virksomheden Martin Kruse fortæller i en pressemeddelse:

Kruse Vask VIL OG SKAL BESTÅ

Fra og med d. 29. februar 2024 kan alle vores kunder med sindsro forvente den sædvanlige kontakt og levering fra Kruse Vask, da vi med vores egne medarbejdere kan genoptage vores leverancer.

Opbakningen og forståelsen fra vores kunder berører os dybt i vores hjerter. I giver os kampgejsten, der er nødvendig for at overleve denne tragiske situation.

Vi gør alt for at sikre så mange arbejdspladser som muligt gennem et samarbejde med ELIS.

Planen er, at Kruse Vask skal og vil bestå.

Kruse Vask skal forblive i Veddum. Kruse Vask skal forblive lokale. Kruse Vask skal genopstå familieejet her, hvor vi blev grundlagt og opbygget af Bent Kruse, medarbejdere og kunder.

Af hjertet tak til alle, som står os nær – kunder, leverandører, medarbejdere, samarbejdspartnere, netværk og venner af familien.

Uden jer var vi kun en slukket ild.

Af hjertet tak – Fra Familien Kruse

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler